60 / 211
G O R D O N N O R R I E
Samtidig med bestemmelserne om omflytningerne nedsattes en
kommission,35 bestående af gehejmeråd, overpræsident Gotthardt
Albert Braem, general Gottfred Pentz og konferensråd Christian
Ludvig Stemann, med den opgave at undersøge Plejehusets forhold
i det hele taget, og om drengebørnene fik tilstrækkelig god kost til,
at de kunne vokse op til brugelige underofficerer. På grundlag af
dens beretning udstedtes derefter en kgl. resolution, hvorefter kom
missionen skulle virke som overdirektion. Der måtte ikke antages
nye invalider eller enker, før tallet var bragt ned til det oprindelig
fastsatte. Som Plejehusets opgave fastsattes, at det skulle være
planteskole for dygtige underofficerer. Overdirektionen bad sig 9.
september 1776 fritaget for tilsynet med linnedfabrikken, og trods
stærk modstand måtte Generalitets- og Commissariats-Collegiets
medlemmer overtage dette hverv.
Kort efter fastsattes, at Plejehuset ikke måtte antage flere gamle,
end det kunne underholde for 12.000 rdl., og situationen for Pflueg
var nu således, at han var underlagt to overdirektioner, og at fa
brikken mistede et stort antal brugbare hænder. Pflueg foreslog
derfor, at fabrikken standsedes, efterhånden som hørren, der var
udleveret til spinding hos den fattige befolkning, var spundet og
fabrikeret til lærred, og denne indstilling blev bevilget. Men kol
legiet ville gerne af med det byrdefulde hverv, og 28. august 1779
sendte det en indstilling, hvori det forklarede, at Pflueg havde
bundet sig til leverancer til Det militære Varemagasin og lånt
12.000 rdl. af det. Selvom 10.000 var afbetalt i form af lærred,
skyldte han dog endnu 2000 rdl. I forvejen havde han en gæld til
Krigshospitalskassen på 2000 rdl. Dertil kom, at han skyldte boet
efter kaptajn Utterichs enke 2979 rdl. for leveret hør. Kollegiet
bad kongen om at måtte afholde udgiften som et forskud, men
denne anmodning blev afslået. I en ny skrivelse af 13. november
beklagede kollegiet først nedlæggelsen af fabrikken, da den betød
58