66 / 211
læsning og arbejde efter samme regler, som gjaldt for de civile.
Børnenes fortjeneste ved deres arbejde skulle særlig anvendes til
deres bespisning og beklædning, og den militære skoledirektion
skulle som hidtil give de flinkeste børn præmier. For at gøre under
visningen ensartet, skulle de to skoledirektioner have ret til at
sende et medlem, henholdsvis til fattigskolerne og til kasernesko
len.43
Det store antal deserteringer, der havde fundet sted ved de hver
vede regimenter under sikringsstyrken fra 1758 og det følgende
felttog til Mecklenborg mod russerne i 1762, havde overbevist re
geringen om, at disse regimenter måtte stives moralsk af, ved at
der blandedes nationalt mandskab ind mellem de hvervede. Dette
førte til en række hærplaner, og efter ordningen af 1790 kom et
regiment til at tælle 26 % hvervede på gammeldags måde, 28 %
udskrevne »landrekrutter«, der dog gjorde tjeneste på hvervet fod,
samt 46 % »landsoldater«, der fik deres uddannelse om søndagen
ved kirkerne og mødte ved deres regimenter hen mod en måned
hvert år.
Omkring år 1800 blev forholdet til Storbritannien meget spændt,
på grund af vor deltagelse i den væbnede neutralitet, og i august
1800 samledes en stor britisk flåde i Kattegat. Vort forsvar havde
hidtil kun været beregnet på sikring af Sjællands østkyst og Hol-
stens grænse; nu kunne vi risikere landgang overalt, og der måtte
derfor hurtigst muligt skaffes et »Landværn«, der skulle kunne op
holde et fjendtligt angreb, til den regulære hær kom til. Dette
Landværn oprettedes kort efter nytår 180 1, men det britiske an
greb den 2. april 1801 kom, inden man nåede at få det organi
seret.
Kronprinsen og hans dygtige onkel, prins Carl af Hessen, blev
nu klar over nødvendigheden af, at hele folket kom i våben, og
året efter indførtes en ny værnepligtsordning, der fastsatte, at hverv
G O R D O N N O R R I E
64