Previous Page  70 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 211 Next Page
Page Background

G O R D O N N O R R I E

kongen om ordningen af skolerne. Eleverne var delt i tre klasser,

hvoraf i. og 2. omfattede de ukonfirmerede børn, delt i tre dele,

en for drenge, en for piger og en håndarbejdsskole. 3. klasse om­

fattede afdelingernes konfirmerede underofficerer og spillemænd og

var delt i to dele. Disse befalingsmænd blev naturligvis udtaget af

det værnepligtige mandskab efter deres anlæg som befalingsmænd,

og da en meget stor del af dem selvfølgelig ikke havde nogen skole­

kundskaber i forvejen, var det nødvendigt at uddanne dem, så de

kunne gøre fyldest i tjenesten. Tillige fandtes en syngeskole, hvis

elever skulle synge i garnisonskirkerne ved gudstjeneste, begra­

velse o.s.v.

Kl. 7,45 skulle børnene stå langs væggen i klassen i nummer­

orden, hvorfor væggene snart måtte beklædes med træpanel, da

børnene sparkede pudset i stykker. Efter optælling, renlighedspa­

rade og morgenbøn gik børnene på plads, og undervisningen kunne

begynde. 1. klasse havde læsning, skrivning og regning, medens der

i 2. klasse yderligere undervistes i retskrivning, forstandsøvelse,

geografi og historie. Begge klasser havde også religion og salmevers.

2. klasse skulle bruge 15

bog konceptpapir, idet hver dreng skrev

1 - 1 / 2

side retskrivning om dagen. A f blæk brugtes

1 / 2

pot i kvar­

talet, hvis man købte af det gode blæk fra Løveapoteket til 1 rbd.

potten. I kvartalet brugtes også 300 penne, når man købte gode

penneposer, der kunne skæres 8-9 gange. Endelig var 2 stænger

grifler passende for hver dreng, idet man regnede med, at han

brugte

l/ 2

stang i løbet af 3 uger. Da det kneb med at skaffe bruge­

lige skrivere ved regimenterne, besluttedes det snart, at 12 -14 dren­

ge skulle have en særlig skriveundervisning, der blev taget fra geo­

grafi og salmeversene.

Drengene fik undervisningen i gymnastik tre gange om ugen til

at begynde med i gymnastiksalen på Kronprinsessegadens Kaserne,

men da denne bygning var så skrøbelig, at den snart måtte opgives,

68