68 / 211
G O R D O N N O R R I E
Indførelsen af den nye skoleordning måtte naturligvis føre til
mangel på lærere til folkeskolerne, og Frederik V I så sig derfor
om i andre lande for at se, hvordan man havde klaret sagen inden
for nogenlunde rimelige økonomiske grænser. Hans blik faldt der
for hurtigt på England, hvor A. Bell og J. Lancaster havde kon
strueret en undervisningsplan, der med fordel blev praktiseret i et
stort antal almueskoler. Princippet gik ud på, at en enkelt lærer
underviste et stort antal børn på én gang ved at dele dem i små
hold med en ældre og dygtigere elev som hjælpelærer. Kongen for
søgte at overtale Københavns Skoledirektion til at prøve metoden,
men mødte kun modstand.45
I 1 8 1 8 vendte I I I Auxiliaircorps tilbage fra Frankrig, og mellem
de unge stabsofficerer var Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson,
der havde været knyttet til Wellingtons personlige stab. Han var
søn af den kendte digter, kaptajn Werner Hans Frederik Abraham
son, der havde været meget interesseret i undervisning, og den unge
Abrahamson var blevet stærkt grebet af de moderne former. Da
Frederik V I nu mødte modstand hos skolekommissionen, besluttede
han at benytte Abrahamson, og den 3. februar 18 19 fik denne,
gennem chefen for generaladjutantstaben, generalmajor Frantz
Biilow, ordre til at lede forsøgene med den »indbyrdes undervis
ning«. Han henvendte sig straks til direktionen for garnisonsskoler
ne om at få stillet en lærer til rådighed, og man afgav cand. theol.
Thyge Schow, der var lærer ved Garnisons sogns Syngeskole. Schow
blev hurtigt begejstret for metoden, og inden den 15. marts var alt
klart til, at man kunne begynde.
For at prøve metoden i det små begyndte Abrahamson og Schow
med 27 drenge, der blev udtaget således, at syngeskolen afgav otte,
der kunne stave nogenlunde, og en, der næppe kendte bogstaverne,
medens de fra kaserneskolen fik en, der nogenlunde kunne stave,
otte, der havde lidt begreb om bogstaverne, otte, der ikke kendte
66