67 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N
ningen ophørte og hæren udelukkende skulle rekrutteres fra land
befolkningen. På grundlag af denne ordning indførtes derefter en
ny hærplan, hvorefter de indkaldte rekrutter skulle gøre fast tje
neste i to år og derefter stå i nummer i linien i de følgende fire år
og i denne tid forrette tjeneste i 28 dage. Denne gennemgribende
ændring af hæren fra halvvejs hvervet til rent national medførte,
at de hvervede menige forsvandt, efterhånden som deres kapitu
lation udløb. Derimod blev underofficerskorpset stadig hvervet af
de meniges rækker, således at en del havde været elever i kaserne
skolerne, medens et stort antal måtte tages mellem bondesoldaterne,
hvoraf næsten ikke en eneste kunne læse, skrive eller regne. Ved
flere af regimenterne var der derfor blevet oprettet såkaldte »skrive
skoler«, hvor underofficererne og spilfemændene fik den nødtørf
tige undervisning i læsning* skrivning og regning.
I begyndelsen af det nittende århundrede var situationen altså
denne: Ved de forskellige regimenter fandtes særlige skriveskoler
for deres underofficerer, medens underofficersbørnene stadig fik en
fortrinlig uddannelse på de militære skoler rundt om i garnisoner
ne, for Københavns og Citadellets vedkommende i Kaserneskolen
og Den Classenske Skole.44
Men så kom den lange krig 1807-14, regimenterne rykkede ud,
i første omgang til sydgrænsen, senere fordeltes nogle af dem
på Sjælland eller ved andre fronter, der var udsatte for angreb
fra søsiden. Følgen blev, at direktionen for kaserneskolerne mistede
forbindelsen med soldaterbørnene. I 18 14 udstedtes et reglement
for Almue- og Borgerskolevæsenet i København, og dette med
førte en kgl. resolution, hvorefter de militære skoler i København
og Citadellet som enhver anden skole i staden kom til at stå under
direktionen for de københavnske skoler, og at skoledirektionen blev
formindsket til at omfatte garnisonsadjutanten og de tre garnisons
præster.
5
65