71 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N
blev der bygget en ny ved siden af kaserneskolen i Sølvgadens K a
serne. Den havde jordgulv, og øvelserne fremkaldte huller, der hver
søndag blev klappede af en slave fra Stokhuset. Om vinteren led
mange af drengene af frost i hænder og fødder, og gymnastikken
blev derfor indstillet en tid. Om sommeren rykkede gymnastiklære
ren ud med dem på fælleden for at øve løb, spring o.s.v., og i den
varme tid lærte de også at svømme, først med sele, senere med kork
bælte og fra 1832 med tøjet på.
Syngeskolens 25 drenge skulle være i kirkerne onsdag formiddag
og torsdag eftermiddag og fik derfor ekstra undervisning, såvel i
dansk som i tysk. Der var imidlertid ofte besvær med at holde styr
på nogle af dem, og direktionen udvidede derfor antallet på dem,
så man kunne skaffe sig af med de urolige hoveder og alligevel have
koret fuldtalligt. Alle andre børn i skolerne fik sangundervisning
hver lørdag mellem kl. 11 og 13 af kantor August Wilhelm Hart-
mann, komponistens fader.
Pigeskolen måtte benytte de samme lokaler som drengene, og de
mødte derfor først mellem 16 og 19, men lørdag eftermiddag skulle
lokalerne rengøres, og så slap pigerne fri. Deres undervisning om
fattede de samme fag som drengenes, kun lærte de ikke at svømme,
men fik dog lejlighed til at bade under inspektion. Håndarbejds-
skolen omfattede 18 »klasser«: fire i strikning, seks i spinding og
otte i syning, idet hver klasse kun gav sig af med én ting. Abraham-
son kunne godt tænke sig to klasser til med spinding af knipletråd,
men direktionen hævdede, at man ikke måtte glemme, at skoler
nes hovedopgave var at oplære pigebørnene til dygtige tjeneste
piger. I 1822 anskaffede man en ny væv og ville gerne have to til.
Direktionen bad derfor den Reiersenske Fond om pengene, men
fonden afslog det, da den anså vævning og spinding for ufordel
agtig. Hertil svarede direktionen, at de brugte 6-700 alen lærred til
særke, og at pengene kunne blive her i landet, når man selv kunne
69