HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

G O R D O N N O R R I E

48 børn, der ikke gik i kasemeskolerne; men måske gik de i pri

vate skoler eller institutter, og i så fald måtte direktionen holde kon

trol med deres undervisning. Direktionen svarede herpå, at der i

januar 18 19 havde været 292 skolepligtige soldaterbørn i garni

sonen. A f dem havde 91 overhovedet ikke søgt nogen skole, og 75

gik i private institutter; i januar 1820 var tallet af skolepligtige

børn steget til 305, der alle gik i skole. Desuden havde kongen givet

tilladelse til, at et antal børn af soldaterenker eller gamle under

officerer fulgte undervisningen så længe, der var plads. I 18 19

havde det drejet sig om 30, nu var der 83; da direktionen stadig

kun rådede over det samme antal lærere, havde det kun været gen

nemførligt takket være den indbyrdes undervisning. For at sikre

sig, at børnene mødte til undervisningen, sendte regimenterne hver

uge en underofficer til skolerne for at få meldinger, medens direk

tionen selv rådede over en underofficer til at eftersøge manglende

enkebørn. Disse sidste kunne bortvises, hvis de skulkede eller var

ulydige, og de blev derefter henvist til de kommunale skoler, hvis

direktion selvfølgelig ikke var særlig begejstret ved at få disse uvor-

Kf)

ne unger.

Kong Frederik inspicerede skolerne flere gange, og da han var

overordentlig tilfreds med undervisningen, sendte han Abraham-

son og Wille rundt i landet for at tale for undervisningsmetoden og

få den gennemført i særlige normalskoler og så mange landsby

skoler som muligt. Det lykkedes også at få metoden gennemført i

c. 2000 skoler, men Abrahamsons rastløse og lidt taktløse optræden

gjorde ham mindre afholdt ude i landet, og da han altid optrådte

i uniform, blev han kaldt den »røde biskop«. Men Abrahamson

ville også have metoden indført i den højere undervisning, og her

ved skabte han sig en række meget betydelige modstandere som

Grundtvig, Ørsted og Clausen, der meget energisk gik mod dette

udslag af »de røde fjer«s vælde.