73 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N
dels ved Efterslægtens Skole. Han var en meget praktisk pædagog
med filantropisk præg, deltog i lærernes reformbevægelser i fyr
rerne og udgav nogle skolebøger. 1854 fremsatte han, som den
første, tanken om at skaffe de københavnske skolebørn et ferieop
hold på landet. Han fortsatte som inspektør ved Garnisonsskolen,
til den nedlagdes 1868, da han afskedigedes og enstemmigt fik
voteret en ekstraordinær pension af rigsdagen. Han døde 1875 som
krigsråd, ridder af Danebroge og dekoreret med fortjenstmedaljen
i guld.
Kort efter at skolerne var kommet i gang, inspicerede kongen
dem den 28. oktober 181
Han var meget tilfreds og bestemte,
at samtlige elever skulle have et måltid på dronning Marie’s fød
selsdag den 28. oktober. Dette måltid, der herefter gentoges på
majestæternes fødselsdage, kom til at bestå af suppe eller risengrød,
flæskesteg, kage eller æbleskiver, et 4 skillings surbrød, så meget øl,
enhver ville drikke, og for underofficerernes vedkommende yder
ligere en sopken. Der var jo ikke lang tid til at ordne festen, og
direktionen bad derfor Fattigvæsenet om at måtte låne det for
nødne service, men fik et blankt afslag. Kommandanten henvendte
sig derefter til Garnisonshospitalet, der ikke havde skåle nok, så
flere måtte spise af den samme skål. Direktionen, der i forvejen
var vred på Fattigvæsenet, lod indføre i sin forhandlingsprotokol,
at den ikke ville have mere med det at gøre. Ved næste fest rådede
direktionen selv over det fornødne antal skåle m.m. Dagen efter
fik børnene tøj foræret: en skjorte eller en særk, sko og strømper,
40 drenge fik halstørklæder, syv piger en kjole og ti et forklæde.
Kongen afholdt selv udgifterne til gardernes børn, medens Citadel
lets fattigkasse dækkede udgifterne for de der liggende korps’ børn,
og det Classenske fideikommis resten.
Skønt regimenterne havde ordre til at påse, at de skolepligtige
børn passede deres skolegang, havde kongen hørt, at der fandtes
7 1