F R Ø K E N F R E D E R I G A L O U I S E E R N S T ,
F A B R I K A N T O G N E G O T I A N T
I K Ø B E N H A V N S F L O R I S S A N T E
H A N D E L S T I D
A F K A J F O L T M A R
De ihærdige forsøg, den danske regering foretog i 1700-tallet,
på at oprette manufakturer og fabrikker her i landet - hvad Køben
havn specielt var udset til - medførte, at et stort antal fremmede
fabrikanter blev indforskrevet fra udlandet, og senere indvandrede
mange fra England, Holland, Tyskland og Frankrig, som her fik
særlige privilegier: 20 års skattefrihed, fri bolig, toldfri indførsel af
råprodukter m.m., og store lån af staten til at etablere sig for.
Det var dog landets egne borgere, som var i flertal, når det
gjaldt om at udnytte privilegierne, der som regel indeholdt be
stemmelser om, at når fabrikationen var nået til den fuldkommen
hed, at den kunne konkurrere med de fra udlandet kommende
varer, både i kvalitet og prisbillighed, da skulle al indførsel være
forbudt, eller høje toldmure skulle beskytte den hjemlige fabrika
tion.1
Der var mange kvinder blandt ansøgerne, for det meste enker,
som søgte om tilladelse til at drive deres mands virksomhed videre,
enten alene eller med en kompagnon, som havde kendskab til
fabrikationen.2
At en frøken eller jomfru ansøgte om tilladelse til at anlægge
fabriksvirksomhed her i staden, hørte til sjældenhederne. Derfor
vakte det nok nogen opsigt, at den rige, »højædle og velbaarne«
frøken Frederica Louise Ernst den 3 1. maj 1765 gennem General
6
81