86 / 211
K A J F O L T M A R
på, at prinsessen ikke har fundet pladsforholdene store nok, men
har lejet det dermed sammenbyggede hus (no. 50 b) af dets da
værende ejer højesteretsprocurator Bredo Munthe.'s Prinsessen
solgte den 1 1 . juni 1745 sin gård (no. 50 a), som man kunne
benævne »Prinsesse Charlottes Palæ«, til general Michael Numsen,
der også var Københavns kommandant, i hvilken egenskab han
havde en skildvagt med tilhørende skilderhus posteret udenfor sin
port, hvad der gav huset og omgivelserne en vis air af fornemhed,
som det fremgår af billedet.9
Matrikel no. 50 b blev samme år solgt (20. december 1745)
til klædekræmmer Simon Bischoff,10 hvis enkes bo ved auktion
13. august 17 5 1 solgte den til frøken Ernst.11
Ser man på vedføjede udsnit af stadskonduktør Geddes kvarter
kort over Københavns Købmager Kvarter fra 1757, vil man se,
at grunden var smal og strakte sig helt ned til husene i Pistol
stræde. I gården var der et sidehus efter datidens byggeskik for
bundet med gadehuset, som indeholdt herskabets appartementer.
Et tværhus af bindingsværk indesluttede den forreste baggård,
hvor en gennemgang førte til den anden baggård, som endte i en
have.
Man kender ikke noget til frøken Ernst’s liv, indtil hun købte
gården på Østergade, men kun hendes familieforhold.
Frøken Frederica Louise Ernst tilhørte en niirnbergsk patricier
slægt. Hendes farfar klædekræmmer Johan Adolph Emst (død
1676) indvandrede til Danmark og bosatte sig i København, hvor
han 1652 blev medlem af Kræmmerlauget, og i 1659 blev han
udnævnt til en af de 32 mænd af byens forsamling. Han havde
to sønner og to døtre. Den ene af disse sidste giftede sig ind i
det københavnske patriciat.12 Den anden var ugift. Han var en
velstående mand, der kunne tillade sig at lade sine to sønner
studere i udlandet i længere tid.
84