13 / 557
2
Ernst Kaper
De kommer hjem. Saa kan De »faa en Dag ud af det«,
som man siger. Det er jeg blevet enig
0111
-— jeg havde
nær sagt med »Justitsraaden«. Det er Inspektør Abra-
hamsen aldeles ikke, men da han som en ung Mand i
Trediverne afløste den tidligere virkelige »Justitsraad«,
blev de Gamle ved med at bruge denne Titel ogsaa til
den nye Inspektør, lige indtil denne ved sin Anvendelse
efterhaanden noget mærkværdige Titel var ved at for
svinde.
Ældre Tiders højeste Maal for en Mands Tanke og
Daad var »Heroisme«, Offer af alt, Livet med, for, hvad
han havde kært. Vor Generation fik ligesom nok deraf
ved Verdenskrigen, der ødelagde Menneskene værre end
alle Ægyptens ti Plager. (Den synes dog spontant at
stikke Hovedet frem igen). I Stedet derfor sætter man
et andet gammelt Ideal frem for Menneskene. Aldrig
er der blevet talt saa meget
0111
»Kultur« som siden den
store Katastrofe. Mange Gange i saa besynderlige F o r
mer, at man uvilkaarligt mindes den store Digters Ord:
denn eben wo Begriffe fehlen, da stellt ein Wort zur
rechten Zeit sich ein.
Lad mig forsøge det maaske haabløse, at definere i
alt Fald nogle Sider af dette usikre Begreb. Jeg vil da
vove at paastaa, at tre Ting omfattes af Begrebet Kul
tur: en vis Beherskelse og Hensynsfuldhed i Udtryk og
Optræden, helst ogsaa med Godhed i Sind og Handling
som Baggrund derfor; dernæst en vis historisk Begri
belse af Menneskeslægtens Tankegang og Adfærd til de
forskellige Tider, og for det tredie: en Frygt for at stivne
i tomme Former. Derfor vil man ikke blot mindes
bagud, men ogsaa handle fremad. E r der i denne Op
stilling blot noget af det rigtige, tø r jeg paastaa, at vi i
Dag er samlede som Parthavere i et stort Kulturværk.