Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«
herre Vind, kostede den 3200 Rdl. Nu h a r vi solgt den
til Kommunen for Ejendomsskylden 1,700,000 Kr.
Den tredie uomgængelige Faktor i en sand Kultur var
Sansen for Fremskridt.
Ved Gammel Klosters Opførelse tilsigtes der en gen
nemgribende Modernisering, som jeg kun vil karak te
risere med faa Streger.
Den gamle Drift var helt baseret paa store Fælles
stuer. Beboerne var i sin Tid stuvet sammen i indtil
10 0
Senge paa en Stue, Sengene i to Højder, som de moderne
Køjesenge. Fællesstuerne var hver paa sin Side i begge
Etagerne aabne ud mod Kirken, indtil denne flyttedes.
(Paa det sidste er vi for saa vidt vendt tilbage dertil,
som vi ha r Radiogudstjeneste paa Sygestuerne).
Efterhaanden blev Stuernes Belægning indskrænket,
saa det normale var 12 Senge. Vi ha r nu kun 4 paa een
Stue, og vi ha r endda faaet indrettet henimod 50 Ene
stuer ved Afskildring. Men Tallet af Husfæller, der end
nu for 100 Aar siden var op imod 500, og ved min Til
træden mellem 200 og 300, er nu, navnlig paa Grund af
den Overgangssituation, hvori man i nogle Aar har levet,
sunket til 80.
I det nye Kloster h a r vi — udover Sygestuerne paa
hver
6
Senge — henimod 300 Lejligheder, hvoraf 200
virkelige smaa Lejligheder paa eet Værelse, Resten med
lidt mere. Halvdelen maa vi i alt Fald til at begynde
med leje ud: vi har allerede Forespørgsler i Hobetal.
Foruden paa at flytte de nuværende Beboere til disse
moderne komfortable Forhold, ha r vi ogsaa maattet
tænke paa at ordne os med alle »de private Senge«.
Ikke færre end 280 Personer og Institutioner, helt op
til. Universitetet, ha r i Tidens Løb erhvervet og for saa
vidt bevaret Indlæggelsesret til Senge i Vartov. Benyt
telsen af denne Ret har dog været stærkt faldende paa
Grund af Stiftelsens utidssvarende ydre Forhold.