262 / 557
250
Fr. Weilbach
tænkte paa at nedbryde Stalden, og vilde benytte den
gunstige Lejlighed. Bygningskommissionen, som fik Sa
gen til Erklæring, og fra hvem Kortet stammer, udtaler,
at Grundstykket, som er 19 Alen langt og 12 Alen bredt,
uden Skade kan afstaas, da der maa bygges en ny Stald,
og det vil være bedre at bygge den paa en med G beteg
net Plads længere inde paa Materialgaardens Grund, hvor
Grunden er mindre sumpet. Linstow, som var Hofmester
hos Prinsesse Charlotte Amalie, havde i øvrigt saa gode
Forbindelser, at Indvendinger næppe havde nyttet noget.
Han sendte sin Ansøgning til Overhofmarskal A. G.
Moltke, og denne lod den gaa videre til Rentekammeret
med en Anbefaling, der havde samme Virkning som en
kongelig Ordre.
Nogle Maaneder efter fik Jacob Barchmann ligeledes
en Strimmel paa 70 Alens Længde og
61/2
Alens Bredde
lagt til sin Grund (Resol. af 22. Januar 1748). Barch
mann ha r vist heller ikke mødt nogen Slags Vanskelig
heder; han sad selv i Bygningskommissionen sammen
med de to Hofbygmestre, Thu ra og Eigtved, og et Par
høje Embedsmænd fra Kollegierne. Paa Kortet fra 1747
er den nye Skellinje afsat med en punkteret Streg, som
viser, at ogsaa Fortling, hvis Ejendom (nuværende Gade-
nr. 9) laa mellem Linstows og Barchmanns, har faaet
sin Part.
Ved Barchmanns Bevilling var der den Betingelse, at
»en liden Bygning« ved Porten, hvor en Staldkarl havde
Ophold, skulde blive staaende, indtil den ved Lejlighed
kunde flyttes til et andet Sted. Efter at dette var sket,
byggede Barchmann paa den erhvervede Grund en smal
Tilbygning til sit Palæ, lavere end dette og med en an
den Stokværksinddeling.
Ved Kanalen laa der, som sagt, et Materialarbejdshus,
ogsaa kaldet »det store Materialhus«, formodentlig opført
af J. C. Ernst. Omkring 1760 var det blevet saa forf al-