258 / 557
246
Fr. Weilbach
storie og Beskrivelse«, som kun gaar til 1730, yder heller
ikke meget. Der knytter sig imidlertid mange Minder til
de to Materialgaarde, og da der ikke er nogen Mangel
paa arkivalsk Kildestof til Oplysning om Bygningernes
Opførelse og senere Skæbne, vil et Forsøg paa at udrede
disse Forhold formentlig være paa sin Plads.
Om Militæretatens Materialgaard h a r Generalmajor H.
U. Ramsing for nylig givet gode Oplysninger i en Ar
tikel »Fæstningens Materialgaard« i Tidsskrift for Inge
niørofficerer 1932, S. 105—10. De to Materialgaarde ud
gjorde oprindelig en Enhed, og til deres Omraade hørte
tillige den Grund, hvorpaa Hestgardekasernen senere blev
bygget, samt en smallere Strimmel, som paa et vist Tids
punkt (se nedenfor) er blevet afstaaet til Grundejerne i
Ny Kongensgade. Oprindelig havde Materialgaarden lig
get i Rigensgade paa det Hjørne ved Stokhusgade, hvor
nu Methodistkirken ligger; men i 1663—64, da Opfyld
ningen ved Frederiksholms Kanal var fuldendt, blev den
henflyttet til sin nuværende Plads. Den var i Hoved
sagen et militært Etablissement, og dettes Chef var Fæst
ningskommandanten, under hvem en Materialskriver,
senere kaldet Materialforvalter, førte det daglige Tilsyn.
I Tidens Løb var det dog blevet Skik ogsaa at henlægge
Materialier til civile kongelige Bygningsarbejder der, hvor
for Gaarden foruden med det sædvanlige Navn »Fæst
ningens Materialgaard« ogsaa benævnedes »Den konge
lige Materialgaard«. Først 1716, da Johan Conrad Ernst
var blevet Generalbygmester, lykkedes det denne at faa
den største Del af Arealet udskilt som en særlig Material
gaard for Civiletaten. Det kunde saa meget lettere lade
sig gøre, som de fleste Bygninger, der indtil da var op
ført, laa paa den sydlige Del, som Militæretaten beholdt.
I en Skrivelse til Rentekammeret af 7. September 1716
omtaler E rnst »Kongl. Mayst.s Biugnings Materialgaard,
som efter allernaadigst Tilladelse er afdeelt oc indplan-