253 / 557
Smaastykker
241
I denne dramatiske Situation forekommer bl. a. føl
gende Vise til Melodi »Vi Sømænd gør ej mange Ord«,
som skildrer Livet i den nedbrudte Sømandskippe, og
som former sig som en Mindevise om denne:
»Hvor blev Du af vor Brokkensbod —
Den Onde tordne i ’et!
Tomt er der nu, hvor før Du stod,
Du kunde jo dog biet,
Til vi kom hjem fra fjerne Strand,
— Vi blev dog ei saalænge —
Sig, Kammerat, hvor nu vi kan
Os faa en Pægl for Penge.
Der var gemytligt, der var sundt,
Der fik man store Snapse,
Ja, man fik Snapse Stuen rundt,
Og der kom ingen Lapse,
Kun blot solide Folk der kom,
Som ikke brugte Briller1),
Og »Fløjte Carl«2) sang højt derom
Med Bas og tykke Triller.
Man drak en Æggesnaps iblandt,
Og ægte danske Skaller;
Thi at der vank ed ’ Prygl, er sandt,
Nu den Raison bortfalder3).
De rev D ig ned, Du gamle Ørn!
Indtil Din sidste Lægte,
— Nu maa vi ind i »Hvide Bjørn«4),
Hans »Akkevit« er ægte.
0 Hentyder til den da herskende Mode blandt »Lapsene« at bruge
store, runde Hornbriller, enten det var nødvendigt eller ikke.
2) »Fløjte-Carl« var en af Datidens mange Gaardmusikanter, og
hans Specialitet var at blæse paa Fløjte. Han skal i sin Tid have op-
traadt i de københavnske Gaarde sammen med Sangeren og Guitar-
spilleren »Tyroler-Ferdinand«, dennes Hustru og deres »brunøjede
Datter«, som hun altid i Omtale benævnedes af Faderen. Familien
optraadte i mange Aar paa Dyrehavsbakken om Sommeren. »Fløjte-
Carl«s virkelige Navn var Carl Kattentid; han var af Profession Gørt-
lersvend. Han var født i København den 2den December 1795 og døde
sammesteds (i Landemærket) Mandag den 9de Maj 1887. Endnu i hans
sidste Leveaar saa man den stærkt krumbøjede »Fløjte-Carl« med det
lange, hvide Skæg stavre om i Byens Gader, støttende sig til tvende
store Stokke, der var stukket ned i et Par gamle Fløjter.
3) Ordet »Raison« i tredie Vers kan muligvis forstaas som Sømands
udtrykket »Ranson« o: Ration; i dette Tilfælde af »Skaller« og »Prygl«.
4) »Den hvide Bjørn« var et kendt og søgt Brændevinsbrænderi paa
Toldbodvejen Nr. 30, som i 1855 ejedes af Brændevinsbrænder M. A.
Bjerre.