252 / 557
240
Småastykker
dom, skjøndt hun vist ikke, som saa mange Andre, skal
faae den af Angest. . . . Moder vedbliver desværre at være
saa forknyt og ogsaa af og til daarlig, hendes Forsigtig
hed for sig selv og os Andre gaaer næsten altfor vidt;
hun er ikke til at bevæge til at gaae ud, og naar Scline-
kloths1) ikke var her, saa blev det langt værre, skjøndt
det snarere er os, der maa opmuntre dem; det seer galt
ud, naar de igjen skal til Byen, Skolebygningen ligeover-
for dem er taget til Lazareth. Jeg tænker ogsaa, Assessor
Sørensen2) og Familie bliver længere borte end de be
stemte; han reiste med det Haab, at det kun var for
drukne Folk, der blev bortreven af Cholera, men forleden,
da han havde hørt de Dødes Antal, og de mange ikke
Fordrukne, som dog vare døde, fik vi et temlig ynkeligt
Brev, hvori han var saa bekymret for sine Venner i Kjø-
benhavn, men blot bad os Alle være ved godt Mod. . . .
4 . B r o k k e n s b o d .
I »Historiske Meddelelser om København«, 1. Rk.,
IV. Bd., har Dr. Villads Christensen meddelt »Brokkens-
bod«s Historie samt redegjort for, hvor den findes om
talt i Litteraturen.
Foruden paa de der anførte Steder findes den dog og
saa omtalt i M. Goldschmidts Skuespil »En Skavank«
(opf. 1ste Gang paa det kgl. Teater
6
te September 1867),
hvori Prokurator Severin lader »Fusentasten« Hasle høre,
at dennes Udenlandsrejser sjældent gik længere end til
»Brokkensbod«. Beværtningsstedet er desuden kort Tid
efter dets Nedrivning blevet skildret i Ugebladet »Uglen«,
i hvis Nr. 13 for Fredag den 1ste Juni 1855 der findes
en Situation med Titel »Brokkensbod. Dramatisk-Illustre-
ret Bagatel«. Handlingen foregaar udenfor den nedrevne
Beværtning, og Personerne er:
»Lars Christian og Ole Skeie, Sømænd, nylig h jem
komne fra Vestindien; Neptun, en gammel Ulk; Bacchus,
Brændevinsbrænder; Venus, Fiskerkælling«.
1) Den bekendte Skolebestyrer Schneekloth var dengang Lærer ved
Mariboes Skole og boede paa Hjørnet af Hausergade og Suhmsgade.
2) Maaske Krigsassessor, Fuldmægtig i Krigsministeriet Peter
E w a l d
Beyer
S ø r e n s e n
(død 14. Sept. 1853).