247 / 557
Smaastykker
235
Skolen er den Slags Kærestehistorier almindeligt Samtale
emne, særlig i Haandarbejdstimerne, og i Hjemmene var
Ligegyldigheden overfor Børnene ofte saa stor, at de
uden Skrupler fik Lov til at læse alle Slags nmoralske
og uanstændige Bøger, hvorved deres Fantasi forurene
des, og deres Tankegang tilsmudsedes.
Ved de nye Skoleloves Ikrafttræden i 1814 fik Skole
direktionen en vidtstrakt Myndighed over »samtlige Sta
dens og dens Forstæders Skoler«, og man gik da straks
i Gang med at undersøge Klagerne over de ovennævnte
Forhold, der viste sig at være fuldt berettigede. Særlig
Børnene fra de mere velhavende Hjem var det galt med,
de var de værste til at hjemsøge Restauratørerne og Kon
ditorierne for at tilfredsstille den »lækkersultne Gane«.
Dette burde det nu egentlig være Forældrenes Sag at
paatale; men da man havde det Indtryk, at disse ikke
alle var i Stand til »at indse de skadelige Følger og den
moralske Fordærvelse, saadanne Besøg kunne lede til,
vil det blive desto nødvendigere fra Skolevæsenets Side
at arbejde mod dette Onde«. (Skrivelse fra Skoledirek
tionen af 29. Juli 1815).
Direktionen paalægger da paa det indstændigste de for
skellige Privatskolebestyrere »paa det alvorligste at fore
holde Ungdommen, hvor skadelig for Sundheden, hvor
fristende for onde Tilbøjeligheder og hvor sørgelige i de
res Følger slige Besøg kunne blive, og derhos give den
til Kjende, at ligesom der af Politiet vil blive vaaget over
en streng Overholdelse af Plakaten af 28. Januar 1811,
som under Straf forbyder Værtshusholdere, Lejeboed-
holdere, Conditorer og Restaurateurer i Kjøbenhavn at
udsælge af deres Boutiquer til Skoledisciple, saa vil der
ogsaa fra Skolevæsenets Side vorde føjet alvorlige Fo r
anstaltninger til at hæmme den paaankede Uskik, hvis
det erfares, at Ungdommen frem turer med denne onde
Vane og ikke agter Formaningerne«.
Imidlertid — der var ingen Formaninger, der hjalp,
og Skolerne fralagde sig ethvert Ansvar for Børnenes Op
førsel paa Vejen til og fra Skolen —, og Direktionen gav
sig da til at grunde over, om Fejlen muligvis kunde ligge
paa andre Punkter, og standsede da ved Bestemmelserne
om Skolestraffene, som syntes alt for milde.
Dette paatales da i en ny Skrivelse til Skolerne (af 19.