246 / 557
SMAASTYKKER.
E t B i d r a g t i l g a m m e l k ø b e n h a v n s k S k o l e h i s t o r i e .
»Maa Pigebørnene faa Ris i Skolen eller ikke?« og i
bekræftende Fald »Tilkommer der Lærerne en saadan
Revselsesret eller ikke?« — det var to Spørgsmaal, der i
sidste Aarhundredes Begyndelse i flere Aar optog Køben
havnernes Sind.
De tidligere Tiders Skoler var jo berygtede for den
næsten barbariske Flaardhed, med hvilken de fleste Læ
rere behandlede Børnene, og det vakte derfor ikke saa
ringe en Opsigt, da den første, private Pigeskole af nogen
Betydning —
Døtreskolen af 1191
— i sin Instruks saa
bort fra enhver Art af legemlig Straf i Skolen1). Havde
Børnene forset sig, blev de irettesat, og hjalp dette ikke,
havde Lærerne Ret til at »antegne Forseelsen i Skole-
protokollen«. En saadan Anmærkning, som snarest
skulde meddeles Hjemmet, overlod man da helt og hol
dent Forældrene at paatale »med alvorligt Mishag, Irette
sættelser eller paa anden, mere tilstrækkelig Maade«, idet
man gik ud fra, at »en retsindig Fader eller Moder vel
ikke med Ligegyldighed vil ansee disse Anmærkninger,
da Børnene ellers i Tiden vil lide derunder«.
Denne for de Tider særdeles lemfældige Fremgangs-
maade medførte, at Disciplinen ikke alene i denne Skole,
men forøvrigt i alle de Pigeskoler, som senere opstod i
Hovedstaden, stiftet paa et lignende Grundlag, var meget
slap og efterhaanden blev til en hel Fabel for Byen. I
Bladene — f. Eks.
Kjøbenhavns Skilderie
— fortælles
der, hvorledes Pigebørnene ved Bortgangen fra Skolen
hver Eftermiddag modtages af Drengene, med hvem de
leger Kærester — vi husker jo forøvrigt alle i denne
Sammenhæng
Hans og Trine
i »
Aprilsnarrene
« —, og i
1. Maa Pigerne i Skolen faa Ris eller ikke?
*) Jfr. nævnte Skoles Arkivalier i Raadstuearkivet.