243 / 557
hvilken selve Lampen var anbragt, og hvis Fladeindhold
var betydeligt mindre end den øverste Del, over hvilken
Laaget hævede sig svagt. Laag og Bund samt de fem fra
neden udadskraanende Støttepinde var af Metal (Kobber
eller Blik), alle fem Sider var af Glas undtagen for de
Lygters Vedkommende, der var anbragt langs Gravran
dene, idet de tre Sider af disse, der vendte ud imod Van
det, var af Metal og indvendig hvidmalede. Lygterne
var anbragt enten paa Jernarme ud fra Murene eller paa
Lygtepæle af Træ. Blussene var m e g e t svage og stod
kun indirekte i Oplysningens Tjeneste, for saa vidt som
de angav Vejretningen; deres Tænding og Slukning fore-
toges pr. Stige, der fra Lygte til Lygte medførtes af
Lygtetænderen paa hele den lange Vej fra Bredgades Ud
løb i Esplanaden, gennem Kastellet og rundt om i selve
dette samt helt ud ad Strandpromenaden indtil c. 200 m
Nord for Norgesporten. Herfra og til Blindeinstituttet
henlaa endnu i mange Aar alt i Mørke.
F ra den
6
. Februar 1899 blev Esplanaden underlagt
Københavns Magistrat1).
Det sidste Sted indenfor Kastellets Volde, der blev del
agtiggjort i Gasbelysningens Goder, var Bageriet, der
først fik indlagt Gas den 15. September 18982), d. v. s.
endnu 16 Aar længere frem i Tiden.
Endnu skal kun omtales et Par Enkeltheder, der hver
paa sin Vis tangerer Belysningsforholdene i Kastellet ind
til dettes 250-Aarsdag i Oktober 1914.
Den 18. Juni 18893) fremsendte Bestyrelsen for 1. Be-
giments Læseforening en Ansøgning om forskellige Be
gunstigelser med Hensyn til Foreningens Lokaler i Ar
tilleristok; bl. a. anmodede den om, at disse Lokaler
maatte blive holdt aabne og oplyste til Kl. 12 Nat i Stedet
for som hidtil til Kl. 11, og man begrundede det med, at
Belysningsforholdene i Kastellet Frederikshavn indtil 1914 2 3 1
*) Kaskmdtsk. Indk. Skr.
2) Kaskmdtsk. Indk. Skr.
3) Kaskmdtsk. Indk. Skr.