492 / 557
480
Victor Krohn
sin Mindesten paa selve de faldnes Gravhøj paa Holmens
Kirkegaard (C. Friis: Holmens Kirkegaard 6).
Allerede den 25. August 1818 begyndte Toldbodens
Udvidelsestrang at gøre sig gældende paa Esplanadens
Bekostning; til en Begyndelse var det hele dog ret spag
færdigt, idet det kun drejede sig om en Grund paa 220—
230 Kvadratalen (Ingk. Ark. Nr. 217; Sagen findes som
Nr. 28 under Aaret 1821 i samme Pakke). I 1847 blev
der taget en større Mundfuld, og af Skrivelser af 3. Juli
og 9. og 14. September d. A. (Ingk. Ark. Nr. 113 og Milit.
Reskrs. 1847. 170) fremgaar det, at hele den til Toldbod
vejen nærmest stødende Del skulde piloteres, samt at
Afstikningen og Ryddeliggørelsen af de der staaende
Træer skulde ske »uopholdelig«.
Gravene om Kastellet var intetsteds forsynet med Ræk
værk, selv hvor Kørevejene gik langs disse; først da en
Droske i Januar 1846 faldt i Graven langs Vejen fra Bred
gade til Kastellet, blev der her opsat et Stakit (Kast.
Kmdtsk.: Indk. Skr.), medens Terrænet Nord for Kastel
let først opnaaede denne Sikkerhedsforanstaltning 8 Aar
senere.
Den 12. Maj 1854 erholdt et Selskab, der hed »Hejm-
dal« og var stiftet af en Kreds af Nordmænd, Tilladelse
til at fejre den norske Grundlovsdag ved i en højtidelig
Procession fra Byen at gaa gennem Esplanaden og ud
paa Langelinie for herfra med nogle nationale Sange at
hilse paa et der liggende norsk Dampskib (Kast. Kmdtsk.:
Indk. Sager).
Forinden der sluttes af med at tale om Esplanadens
endelige Overgang til Kommunen, skal der endnu kun
nævnes en lille Kuriositet, hvorved Militæretaten viste
sig som en moderne Banebryder paa et Felt, der for saa
vidt laa uden for dens egentlige Omraade: I 1892 lod den
anlægge
Københavns første Cyclesti
paa Vejstvkket fra
Bredgade til Kastellet (Krak: Tidstavler).