495 / 557
Esplanaden
483
noget, der med skiftende Beliggenhed har holdt sig helt
ned til vore Dage, nemlig »Esplanadepavillonen«, idet den
ældste Udgave af denne i 1844 blev anlagt ved Foden af
den nævnte Udsigtshøj. Ogsaa denne Pavillon ha r det
været vanskeligt at stedfæste med afgjort Sikkerhed; men
den maa søges inde paa Meteorologisk Instituts Grund,
og det vil senere ses, at den ha r ligget saa sydligt, at
den i hvert Fald om Sommeren ikke har kunnet ses fra
Hovedalléen, før man omtrent var naaet ud til Amalie-
gades Forlængelse i Esplanaden.
Denne den ældste Esplanadepavillon kom til Verden
under ret mærkelige Omstændigheder. En Konditor, J a
cob Ludvig Meyer (f. 1803, d. 1863), der i 1828 havde
faaet Borgerskab, og som havde forsøgt sig forskellige
Steder i København, fik omsider, medens han boede i
Pilestræde Matr. Nr. 117, den lyse Ide at ville opføre en
Pavillon i den dengang saa højt lovpriste Promenade i
Esplanaden. Tiden for Indsendelsen af hans Ansøgning
ligger i det uvisse, og det er ikke saa mærkeligt, eftersom
det senere viser sig, at det er hans Hustru, Rosalie Meyer,
f. Ruben (f. 1802, d. 1870), der uden videre havde henvendt
sig direkte til Kong Christian VIII, hos hvem hun havde
opnaaet Tilladelse til Opførelsen, uden at General-Krigs-
Kommissariatet havde faaet noget som helst at vide om
Sagen, hvilket er saa meget mærkeligere, som Meyer den
29. Maj 1844 (Ingk. Ark. Nr. 110 (121) og Nr. 268 i H. A.)
indsender de behørige Dokumenter til Ingeniørkorpset,
der uden videre Kommentarer sender dem til den kgl.
Lands-Over- samt Hof- og Stadsret, for at de kan blive
tinglæst og protokolleret for Udstederens Regning, lige
som det s. A. hedder, at Kastellets Billet-(Fattig-) kasse
nu ha r faaet en ny Indtægt i en aarlig Afgift af 20 Rdl.
for »Esplanadepavillonen i det saakaldte Toldbodbatteri«.
En af Konditor Meyers Dattersønner, Biscuitfabrikant
A. Metz, forklarer Sagens Sammenhæng derhen, at hans