501 / 557
Esplanaden
489
om, at Udvidelsen skulde gaa »hen imod Kørevejen til
Langelinie«, er de nuværende Forhold i den Grad for
skellige fra de daværende, at der til Forstaaelse for Nu
tidens Københavnere sikkert kan tiltrænges en lille Fo r
klaring. Foruden den ofte omtalte Hovedallé, der kun
var for gaaende, var der dengang tre Køreveje til Lange
linies sydlige Indkørsel, hvilken sidste nu maa tænkes
at have ligget paa det Sted, hvor Forbindelsesvejen mel
lem Toldboden og Frihavnen udgaar fra den førstnævnte.
Den fineste og korteste af disse Veje gik i Flugt med
Amaliegade og førte lige direkte til Indkørslen; men den
var kun for Kongehusets Medlemmer, hvad der jo ogsaa
forklarer Bommens Tilstedeværelse; den anden, der og
saa var for Kongehuset og visse Rangspersoner, løb p a
rallelt med og umiddelbart Nord for Hovedalléen; den
kan ses endnu, men fungerer nu som grusbelagt Spad
serevej; den tredie endelig var for almindelige dødelige,
og ogsaa den kan delvis følges endnu, nemlig fra Bred
gades Udløb, langs med Kastelsgraven og rundt om den
nuværende Esplanadepavillon; men i Stedet for derefter
som nu at føre over til Amaliegades Udløb, svingede den
til venstre og fulgte hele Gravranden uden om det Sted,
hvor den engelske Kirke nu ligger, og videre direkte ind
paa Langelinie, og det er sikkert denne sidste Vej, der
ha r været ment, idet de to andre i Forvejen førte ret
nær forbi Pavillonen.
I 1848 maa Meyer have faaet indrettet sig en Beboel
seslejlighed i Pavillonen; thi fra dette Aar til sin Død
boede han paa Toldbodvejen, Matr. Nr. 310, der netop
viser sig at være Esplanadepavillonen. Kælderen benyt
tedes som Køkken og Bageri m. m., og Rekvireringen af
Varerne foregik gennem en aabenstaaende Lem i Gulvet.
Den 13. November s. A. fik Meyer efter Ansøgning
overladt et Stykke Jord af Esplanaden til en Gaardsplads,
der stødte op til en af de senere omtalte Ejendomme Øst