504 / 557
492
Victor Krohn
Skæbnen atter Pavillonen efter en Tilværelse af kun 15
Aar, og den maatte igen skifte Plads; men forinden vi
omtaler den indtil nu sidste Esplanadepavillon, vil det
formentlig være nødvendigt først at beskæftige sig lidt
med det Sted, hvor den kom til at ligge og altsaa endnu
ligger.
Ligesom de to ældste Pavilloner havde haft Tilknyt
ning til et af Kastellets Udenværker, blev ogsaa dette Til
fældet med den nuværende, om mulig i en endnu højere
Grad. Oprindelig havde der ud for hver af Kastellets to
Hovedporte ført to Broer over Gravene; den sydligste
af disse Broer, nu en kedelig og poesiforladt Dæmning,
hed Sjællands Ravelinsbro og førte fra Sjællands Ravelin,
der laa der, hvor Sindings Valkyrie nu rider, og over
til Esplanaden. Som Forsvar for denne Bro var der
umiddelbart foran den bleven anlagt et mindre Uden
værk: Sjællands Reduit, der kun bestod af to Facer med
en foranliggende vaad Grav, der var
8
Al. bred og havde
en Dybde af 2—
21h
Al., samt et foran denne liggende
Glacis. Det er kun lidet, man hører om dette Udenværk,
udover, at det i 1670 er bestykket med 4 Jernkanoner;
men siden da ligger det og sover sin uforstyrrelige Torne
rosesøvn, indtil der, af Frygt for den sig stadig nærmende
Kolera, i 1851 blev fremsat et Forslag om at lade Gra
ven tømme for Vand og opfylde med Jord. Forslaget be
grundedes dels ved, at Værket efterliaanden ganske
havde mistet enhver Betydning som Forsvarsværk, efter
at Bebyggelsen af Skt. Annæ Kvarter var rykket det saa
tæt ind paa Livet, at endog selve den itidligere bundløse
Toldbodvej var bleven en brolagt Gade med høje Huse
paa sin sydlige Side, og dels ved, at Vandet i Graven, der
hverken havde Til- eller Afløb, om Sommeren udbredte
en meget ilde Stank. Man skød imidlertid som saa ofte
før Sagen fra sig, fordi det kostede Penge, og først da
den ubehagelige Gæst stod lige for Døren i Maj 1853,