509 / 557
Esplanaden
497
og 4 gamle i Gangen (antagelig Smedensgang) til Takst
200 Rdl., en paa Købmagergade til 400 Rdl. og et Hus i
»Wogenmandgadenn« til 40 Rdl.
Den 21. Juli 1669 synes han at have solgt sit Hus paa
Toldbodvejen; thi det hedder (Køb. Dipi. VI. 510) »Fre
derik 3 gøre alle vitterligt, at Vi efter allerunderdanigste
Ansøgning og Begæring allernaadigst har bevilget og til
ladt etc., at Hans Ruttenbach maa paa denne Side Vor
Toldbod her for Staden lade »biuge« en Fjellebod om
trent ved Clemmend Lambretssens og deri, indtil Vi an
derledes tilsigende vorder, 01, Brændevin og Mad fal-
holde for enhver, som det til Nødtørft begærer, imod til
børlig og billig Betaling. Dog at saadant Tapperi og Han
del skikkeligt og uden billig Klage holdes, saafremt han
ikke derfor vil stande til Rette som vedbør«. Navnet
Clemmend Lambretssen nævnes desværre ikke oftere i
Forbindelse med Brokkensbod, hvad der for saa vidt er
beklageligt, som der da muligvis vilde have været et Mid
del til at stedfæste Beliggenheden. Imidlertid er det al
deles afgjort, at der helt ned indtil Aar 1800 absolut ikke
fandtes andre Huse paa den nordlige Side af Toldbod
vejen end den Bod, der senere kaldes Brokkensbod, og
der kan derfor ikke være Tvivl om, at Ruttenbach er den
første beværhiingsdrivende paa dette Sted, hvad enten
det saa er Skomager Simon Cronborgs oprindelige Hus
fra 1652, eller det er et nyt, der er bleven opført paa
samme Sted; i hvert Fald er det den første Spire til
Brokkensbod — men ikke under dette Navn — som
Værtshus,
en Spire, der altsaa ligger 20 Aar længerp til
bage i Tiden.
Den
6
. August 1673 (Køb. Dipi. VI. 620) beskikkes
Jens Brock til at være »visiteur her ved Vor Toldbod i
afgangne Clemmend Lambertzens Sted«.
For endelig at følge Skomager Simon Cronborg til Vejs
Ende, synes det at fremg'aa af Grundtaksten af 1689