512 / 557
500
Victor Krohn
gik ud paa, at da Ejerne ikke stod i noget videre Fo r
hold til Militæretaten, og da Borttageisen ikke skulde
ske af militære Grunde, ansaa man det for rigtigst, at det
fornødne foranstaltedes dem meddelt fra Toldkammeret,
som havde givet Anledning til de nye Anlæg og derfor
maatte afgøre, hvorvidt disse Ejere skulde have nogen
Erstatning.
Brokkensbod endte som anført sine Dage i 1855.
Første Gang, der er Tale om en Nabo til Brokkens
bod, er den 16. September 1709, da Mads Christensen
Heegaard andrager om Tilladelse til paa den nordlige
Side af Toldbodvejen, Vest for Brokkensbod, at opsætte
»en liden Bygning af Tømmerværk med Mur imellem paa
Pæle i Graven til min og min Hustrus Arvingers Eje«
(Køb. Kmdtsk.: Ordr. og Skr. 1708— 13). Der høres imid
lertid intet videre til Sagen, der formentlig ikke er ble
ven godkendt, og intetsteds findes der nogen saadan Byg
ning indlagt paa Kort.
Først den 19. April 1800 (Ingk. Ark. Nr. 71) hører man
om det første Nabohus; det er dog ikke et Beboelseshus,
men et Sprøjtehus for Toldbodvagtens Sprøjte. Det blev
opført »paa den grønne Plads tæt op til Toldbodvejen
i en liden Afstand fra den saakaldte Brockens Bod«.
Pladsen var nu ikke saa liden endda, eftersom det paa
•den anførte Plan laa 29V4 Al. Øst for Brokkensbod og
kun 51/r Al. fra »Toldbodmuren«, som ses paa Planen.
Dets Størrelse var
9
V
2
X 7 Al. Der hørtes intet om det
senere; men det kom selvfølgelig til at dele Skæbne med
Brokkensbod og de andre Bygninger, da Toldboden
skulde udvides, saa meget mere, som det jo var det næ r
mest liggende.
Den 3. Marts 1811 findes der en Ansøgning fra en
Musketer Johan Peter Rothheuser (Rotheuser) af Køben