510 / 557
498
Victor Krohn
(Køb. Dipi. III. 668), at han da har været afgaaet ved
Døden, og at hans Enke, der vist bliver gift med en Sko
mager Jacob Ridder, bor i en af de foran nævnte Vaa-
ninger i Vingaardsstræde.
Der er for mig ingen Tvivl om, at der maa være en
vis Forbindelse i alt dette, saaledes at Bygningen Brok
kensbod eller en Forgænger af den mulig maa kunne
følges endnu længere tilbage i Tiden end til 1652; thi da
Skomagernes Oldermand faar Skøde paa Huset paa den
Tid, maa det jo alt have eksisteret, da der jo ellers ikke
kan være Tale om Tilbud om at maatte lade det ned
bryde.
Gaar vi sluttelig over til de militære Kilder om Brok
kensbod, da finder vi de ældste af disse ret upaalidelige.
Det ældste er et Kort af 28. Februar 1744 (Ingk. hist.
Korts. I. 8. 5) ; her ligger Boden som en langagtig Byg
ning, hvis Længde er omtrent
2
V
2
Gange Bredden, og
denne Bredde synes kun at fylde Halvdelen af den ofte
omtalte vaade Grav langs Toldbodvejens nordlige Side.
Derimod findes der en særdeles tydelig Tegning, som
gengives overfor, og hvortil der flere Gange vil blive
henvist i det følgende. Den betegnes som »Plan af Hu
sene paa den søndre Esplanade ved Kastellet« og er Bilag
til en Skrivelse af 6. December 1821 fra Johan Christo
pher Vogelius Steenstrup (f. 7. Nov. 1795, d. 6. Dec. 1870),
der paa den Tid som Sekondløjtnant i Ingeniørkorpset
maa have været knyttet specielt til Kastellet (Sagen fin
des i Ingk. Ark. Nr. 217 i Hærens Arkiv mellem Breve
fra Kastellet 1818—28). Paa denne Tegning, der er i stor
Maalestok, ligger Brokkensbod c. 2 Al. tilbagetrukket fra
Esplanadens Grænselinie mod Syd; dens Façade er I
3
V
2
Al. (Dr. V. C. h a r 20 Al.), dens vestre Side er 13 Al.
(13 Al. 16 T.), dens østre I
2
V
2
og dens nordre, der altsaa
er lidt skraa, c. 135/s Al., altsaa angives den nærmest
som en Kvadrat, hvad der særlig for Façadelængdens