517 / 557
Esplanaden
505
C. G. Wiirtzen, den 2. April s. A. (Kast. Kmdtsk.: Korsp.)
til den gamle Historie om »et lidet Skur paa Hjul« og op
lyste om, at Tilladelsen til dette var sket med Henblik
paa, at Dahl skulde have Opsyn med de Børn, der be
skadigede Træerne i Esplanaden, idet han ved Siden af
denne sin Bestilling havde faaet Lov til i sin Fritid at
benytte Skuret som Værksted for Gørtlerarbejde. Imod
al Tilladelse ha r han imidlertid opført »et helt lille Hus
uden Hjul og benytter det nu som Værtshus«. Andra
gendet blev derfor afslaaet, og Huset fordredes fjernet
til den 1. Maj, hvad der besvaredes fra Dalils Side med
en Anmodning om Udsættelse, der dog ikke blev anbefa
let, hvorimod man henstillede at skænke ham en Plads
paa den ubebyggede Del af Toldbodvejens anden Side.
Da Sagen, saafrem t den er bleven ordnet paa denne
Maade, dermed automatisk glider uden for Esplanadens
Enemærker, taber den sin Interesse for nærværende Op
gave; men karakteristisk er det dog, at man — ikke
mindst over for de militære Myndigheder paa hin Tid —
i den Grad som Rothheuser og Dahl — der jo endog
begge var gamle Soldater — Gang paa Gang kunde igno
rere og omgaa de givne Bestemmelser, uden at der blev
ført det fjerneste Tilsyn med disse Overtrædelser. Det
er, som om Esplanaden h a r været et Eldorado, der laa
langt uden for Lands Lov og Ret.
Toldbodvejen ha r i hine Tider sikkert været et fo rtrin
ligt Opland, hvor Søfolkenes Hyrepenge fik Lov til at
rulle rigeligt til »ædendes og drikkendes« Varer, ikke
mindst de sidste; thi ogsaa paa Byens Side vrimlede det
med Steder, hvor man kunde faa slukket sin Tørst som
f. Eks. »Møllehuset«, der ha r lidt med Kastellet at gøre,
for saa vidt som det havde faaet sit Navn efter Kastellets
første Mølle, der laa, hvor nu Hjemmet for Vanføre har
til Huse, fremdeles »Toldbodkælderen«, »Hattefutteralet«,