520 / 557
5 0 8
Victor Krohn
Staden, som Brændeved hid indførendes vorder, skal
herefter af hver Favn, som i saa Maader indføres, give
to Stykker til Garnisonens fornødne Ildebrand, da befales
hermed Kaptajn Mathias Melhorn, at han samme Bræn
deved, saa ofte Vagt hid indkommer, samler og i god Fo r
varing henlægger og deraf dagligen i corps de garderne
at uddele, hvormed han saaledes har at omgaas, som
han agter at forsvare«. (Køb. Dipi. V. 677). Dette, det
saakaldte Toldbrænde, maa straks være indgaaet i bety
delige Mængder; thi allerede den 26. s. M. skriver Kon
gen paa ny til Mathias Melhorn: »Vi bede dig og naadigst
ville, af du af det Brændeved, som du allerede ved Told
boden har, saa meget til corps de garderne rund t om Vol
den, saa vidt det tilstrække kan, uddeler, saa de til et
hvert bekommer 8 Dages Brænde«. (Køb. Dipi. V. 681).
Man hører, at dette Brænde, som ogsaa naturligt var,
afleveredes ved Toldboden, og paa nogle af de ældste
Kort finder man da ogsaa en liden Bro, der løber ud fra
den nordligste Del af den daværende Toldbod um iddel
bart Syd for den sydlige Indkørsel til Langelinie. I de
første Tider ha r man sikkert indskrænket sig til at lade
Brændet stable op i fri Luft tæt inden for Langeliniepor-
ten; men da det paa denne Maade blev udsat for Regn,
og da der ogsaa gik Svind i det, da Brændet var en efter
tragtet Vare, ikke mindst af Soldaterne, fordi der ikke
maatte være en højere Varmegrad paa Vagterne end 11 Gr.
om Vinteren, ha r man sikkert snart efter været nødt til
at opføre et Oplagsrum uden for Langelinie; dette Op
lagsrum blev kaldt for »Brændehuset«, og der var rejst
et Stakit om det, foruden at der blev opført en Vagtbyg
ning »Brændehusvagten«, hvorfra der blev udstillet en
Skildvagt, der havde det dobbelte Hverv at passe paa
Brændet og føre Tilsyn med den sydlige Indkørsel til
Langelinie. Det ses ikke, hvornaar disse Bygninger er
opført, men de omtales for første Gang 1686.