Previous Page  48 / 127 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 127 Next Page
Page Background

41

var der til Venstre i Gaarden et Værelse for de afskedtagende.

Hele Familien var mødt for at tage Afsked med mig. Jeg husker,

at Diligencen kørte gennem Ringsted Klokken 5 om Morgenen,

og at Reisen til Flensborg varede et Par Dage.

Jeg forblev boende hos min Moder, indtil jeg i 1853 reiste

til Australien. Min Bortreise blev udsat nogle Maaneder paa

Gi und af Koleraen. Dengang boede vi paa Rygaard, nær ved

Lundehuset. Naar vi om Morgenen tog ind til Byen, mødte vi

den ene Arbejdsvogn efter den anden med Ligkister opstablede

paa Fjælene. Man gik i den Tid i en ejendommelig Spænding

og Uro.

Efter Epidemiens Ophør tiltraadte jeg min lange Reise. Min

Moder døde, til min Sorg, i 1855, medens jeg var paa Vej fra

Australien til Indien. Hendes Børn lod paa Gravstenen indriste

følgende Ord, som kortelig gjengav hendes Livs Facit:

»Din Vandring var Velsignelse,

Saa er Dit Minde.«

M. Melchior.