—
38
—
Landsted »Ventegodt«, hinsides Nørrebros Runddel, dér, hvor nu
Jernbaneoverskæringen er. Dengang var der ialt kun 5 Huse
paa Strækningen fra Møllegade til »Ventegodt«. Det var lang
Vej til Skole. Kunde vi for 2 Skilling komme til at køre med
en af Mælkebønderne, der ofte kom langvejs fra, saa stod det
os frit for. Men forlangte Bonden 3 Skilling, maatte vi gaa.
Min Faders Kontorpersonale boede i vort Hjem.
Bogholderen, Peiser, der fra sin Ungdom havde været knyttet
til vort Hjem, stod os alle nær. Da min kjære Moder pludselig
døde en Nat og han erfarede det den næste Morgen, udstødte
han et stort Skrig, blev kort Tid derefter syg og døde omtrent
et Aar efter. — Vi boede paa Amagertorv, i den Ejendom, som
nu tilhører Rasmus Nielsen. Min Fader ejede Gaarden lige ind
til sin Død. Vi er omtrent alle født dér. Som et Bevis paa, hvor
beskedne Fordringerne dengang var, skal jeg anføre, at Bog
holderen, min yngre Broder og jeg tilsammen havde et meget
lille Sovekammer paa tredie Sal, hvor der akkurat var Plads til
tre Senge, et Vaskebord og tre Stole. Vi alle tre fandt det helt
tilstrækkeligt. Man kjendte jo ikke den store Luxus, som nu
gjør sig gjældende. — Middagsselskaber var en Sjældenhed.
— Man indskrænkede sig almindelig til Aftenselskaber — hvad
der havde det Gode, at Forældre var mere sammen med deres
Børn end nu.
Som ungt Menneske fulgte jeg sammen med min Moder
H. C. Ørsteds Forelæsninger over Emner, der svarede til dem,
som han har behandlet i »Aanden i Naturen«. Da min Moder
antog, at Ørsted ikke kunde tillade sig nogen Luxus, sendte hun
ham nu og da anonymt en Kasse Vin.
Mange Aar senere kom tilfældigt en af Ørsteds Døtre op
til mig. Vi kom til at tale om hendes afdøde Fader, og jeg
spurgte hende, om han ikke nu og da havde faaet tilsendt noget
Vin. Jo, men de havde aldrig anet, fra hvem den kom. Jeg
fortalte da Frk. Ørsted, at den kom fra min Moder, hvilket var
hende kært at erfare.
Hver Søndag gik min Fader og jeg ud paa Toldboden for
at se »Caledonia«, Post- og Passagerdamperen, der kom fra Kiel.