Previous Page  45 / 127 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 45 / 127 Next Page
Page Background

38

Landsted »Ventegodt«, hinsides Nørrebros Runddel, dér, hvor nu

Jernbaneoverskæringen er. Dengang var der ialt kun 5 Huse

paa Strækningen fra Møllegade til »Ventegodt«. Det var lang

Vej til Skole. Kunde vi for 2 Skilling komme til at køre med

en af Mælkebønderne, der ofte kom langvejs fra, saa stod det

os frit for. Men forlangte Bonden 3 Skilling, maatte vi gaa.

Min Faders Kontorpersonale boede i vort Hjem.

Bogholderen, Peiser, der fra sin Ungdom havde været knyttet

til vort Hjem, stod os alle nær. Da min kjære Moder pludselig

døde en Nat og han erfarede det den næste Morgen, udstødte

han et stort Skrig, blev kort Tid derefter syg og døde omtrent

et Aar efter. — Vi boede paa Amagertorv, i den Ejendom, som

nu tilhører Rasmus Nielsen. Min Fader ejede Gaarden lige ind­

til sin Død. Vi er omtrent alle født dér. Som et Bevis paa, hvor

beskedne Fordringerne dengang var, skal jeg anføre, at Bog­

holderen, min yngre Broder og jeg tilsammen havde et meget

lille Sovekammer paa tredie Sal, hvor der akkurat var Plads til

tre Senge, et Vaskebord og tre Stole. Vi alle tre fandt det helt

tilstrækkeligt. Man kjendte jo ikke den store Luxus, som nu

gjør sig gjældende. — Middagsselskaber var en Sjældenhed.

— Man indskrænkede sig almindelig til Aftenselskaber — hvad

der havde det Gode, at Forældre var mere sammen med deres

Børn end nu.

Som ungt Menneske fulgte jeg sammen med min Moder

H. C. Ørsteds Forelæsninger over Emner, der svarede til dem,

som han har behandlet i »Aanden i Naturen«. Da min Moder

antog, at Ørsted ikke kunde tillade sig nogen Luxus, sendte hun

ham nu og da anonymt en Kasse Vin.

Mange Aar senere kom tilfældigt en af Ørsteds Døtre op

til mig. Vi kom til at tale om hendes afdøde Fader, og jeg

spurgte hende, om han ikke nu og da havde faaet tilsendt noget

Vin. Jo, men de havde aldrig anet, fra hvem den kom. Jeg

fortalte da Frk. Ørsted, at den kom fra min Moder, hvilket var

hende kært at erfare.

Hver Søndag gik min Fader og jeg ud paa Toldboden for

at se »Caledonia«, Post- og Passagerdamperen, der kom fra Kiel.