40 / 127
—
33
—
»Jeg har,« siger den gamle Sanger, »været ung og er blevet
gammel; men ikke har jeg seet den Retfærdige forladt . . . . og
Efterkommerne bleve til Velsignelse.«
Ludvig Brandes.
BIRGITTE MELCHIOR.
Der gaar et Sorgens Bud til hendes Slægt,
Som tynger Hjertet med sin Centnervægt, —
Det gaar fra Dør til Dør og tvinger frem
Beklemte Hjerters Suk i Armods Hjem, —
Det lyder trindt omkring med Vemodsrøst,
Som finder Genklang i hvert ædelt Bryst:
Den gode, fromme gudhengivne Kvinde,
Hvis Hjertes Væld saa rigt og gavmildt flød,
Den ømme Moder, Lidendes Veninde,
De manges Trøst og Stolthed — hun er død!
Ja, der er Grund til Sorg og Suk og Klage,
Hver Gang et ædelt Hjerte briste maa,
$
Men rystet dybt ved hendes Grav vi staa,
Thi ak, der er saa faa som hun tilbage.
G. Siesby.
3