41 / 127
I
»HjemmeUs Julenummer 1911 skrev Moses Melchior:
-
34
—
MINDER FRA MIN BARNDOM OG UNGDOM.
Saa langt som 80 Aar tilbage staar Hjemmet præget i min
Erindring, og alt som jeg blev ældre, antog Erindringerne fa
stere Form.
Min Fader, Gerson Melchior, nød i sin betydelige Virksom
hed som Kjøbmand fortjent Anseelse for sit Retsind og sin Libe
ralitet. Min Moder, der blev Bedstemoder i en Alder af 36 Aar,
var kun 15 Aar gammel, da hun ægtede min Fader, som fra sit
første Ægteskab medbragte fire Børn, hvoraf det ældste alt var
13 Aar gammelt. Desuden var min Farfader optaget i Hjemmet,
hvor min Moder plejede ham i hans lange Sygdom, som om hun
havde været hans egen Datter. Det var altsaa store Opgaver,
der mødte den unge Hustru lige fra Begyndelsen af Ægteskabet,
men hun forstod at løse dem. Lad mig her gentage, hvad jeg
tidligere har skrevet om hende: »Hun fordrede Lydighed af os
Børn, og imod hendes Villie følte vi det unyttigt at indvende
noget. Men véd Siden heraf plantede hun tidligt sin Kærligheds
Lære i vore unge Hj ærter, ikke ved at prædike Moral, men ved
Exemplets Magt. Har det ej frugtet, have vi ikke æret den
sjældne Kvindes Minde, som hun fortjente«.
Min Moder var 21 Aar yngre end min Fader. Men deres
Ægteskab var en lykkelig Harmoni. Da min Fader døde i 1845,
havde de været gift i 38 Aar, og i dette Tidsrum havde de ikke
været fra hinanden i 24 Timer. Naar min Fader foretog Reiser
til Udlandet, fulgte min Moder ham altid, og dengang var det
ikke saa let at reise som nu.
Det var et patriarkalsk Hjem.
Jeg, der er født i 1825, var den næstyngste af Børneflokken.
Vi var 12 Børn. Kun den ældste Datter var gift. Ved Maal-