—
28
—
og saadanne, som Du vidste vi med Glæde vilde billige. Beske
denhed behøver jeg vel ej at anbefale Dig, naar Du betænker
kjære Sally (jeg vil ikke saare Din Følelse, men til mit Barn
maa jeg tale Sandhed), at Du staar langt tilbage i Kundskab mod
saamange andre af Din Alder og af de Kaar Du er opdraget i,
paa et Tidspunkt, der fordrer saa megen Duelighed, naar man ikke
skal ansees for at staa paa det laveste Trin af Dannelse. Husk
paa, at Du ikke har Dig selv at takke for, at Du paa engang blev
sat i en uafhængig Virkekreds. Tænker Du: saaledes gaar det
jo de fleste unge Mennesker, som tiltræde deres Løbebane, se
saa kun paa Bernhard, hvor han maatte kjæmpe, forinden han
kunde naa dette Punkt. Anstreng al Din Tænkekraft og forlad
Dig ikke paa Skinnet af Viden, som Du muligen kunde give
Dig. Det kan kun føje Tid skuffe Dine Omgivelser, men snart
vil man opdage Dine Mangler, man vil derfor dog modtage Dig,
hvor Du kommer, fordi Du ej trænger til nogen, men ej med
den Fornøjelse, man ser en Gjæst, der forskjønner vort Selskab
ved pæn og dannet Adfærd. Du ved, hvor ustadig Lykkens
Gaver er, men har Du, imedens der tilbødes Dig Lejlighed, samlet
Dig Kundskaber, saa kan ingen Skjæbne (naar Gud lader Dig
beholde Dit Helbred), berøve Dig al Udsigt til, paa en eller anden
Maade, at finde Dit Brød. Vær villig, venlig og forekommende mod
Enhver, saavel mod dem, der staar højere, som mod Dine Under
givne. En venlig Hilsen, en ubetydelig Tjeneste, der ej koster Dig
den mindste Opofrelse, kan erhverve Dig Dine Medmenneskers
Velvillie, og hvilket godmodigt Menneske skulde for en saa ringe
Pris ej stræbe derefter. Dog plej ingen Samkvem med Dine
Undergivne, at Du ej tabe den Lydighed, der er fornøden til at
blive betjent tilgavns. Bagtal ej, og lad aldrig noget Ondt gaa
ud af Din Mund. Du spørger, hvorfor advare for saa store Fejl,
som vor Lidenskab dog ej kan henrive os til. For en stor Fejl
anser jeg det sandelig selv, da den er saa vanskelig at undgaa,
fordi vi ubemærket blive forledte dertil; Du kjender den medi-
serende Tone, der hersker næsten i ethvert Selskab; man vil
gjerne være den første, der fortæller en Nyhed, og jo slemmere
den er, jo mere Interesse opvække vi ved den. Er Hiin eller Denne
\