Familieminder

—

Huus, kun naar om Løverdagen mange kom ud til »Yentegodt«,

hvor i endeel Aar Familien om Sommeren boede paa Landet, og

paa Festdagene herskede der Overflødighed. Der blev ikke givet

Middagsselskaber; men der kom Mange i Huset, fordi man, uden

Indbydelse til den enkelte Løverdag, var vis paa at blive vel

modtaget, og saaledes kunde undertiden, navnlig da Børnene

voxede til og medtoge Børnebørnene, en 50—80 Mennesker være

samlede der. Da Fru Melchior i en senere Periode boede paa

Rygaard, stod her ofte en Snes Gjæstesenge opredte.

Men ved Siden af denne storartede Gæstfrihed og en Gav

mildhed, der stod i Forhold til den, gik der dog en vis Paa-

holdenhed; hun brød sig ikke om at gaa ud til Toldboden for at

faa noget lidt billigere og hun var slem til at prutte med de

Handlende. Jeg troer, at hun hermed har forbundet en bestemt

Hensigt. Medens hun havde den største Glæde af at give, og

navnlig i de sidste Aar af sit Liv havde store Kasser med Scha-

ler, Kjoletøier o. s. v. staaende, bestemte til at skjænkes dette

eller hiint af Børnebørnene til Fødselsdag, Confirmation o. s. v.,

vilde hun dog paa ingen Maade være ødsel, og hun vilde ved

denne Tingen og Prutten ligesom selv give sig et Skudsmaal for,

at hun var sparsommelig, eller i det mindste vidste at paaskjønne

Pengenes Værd.

Men om hun end vidste at vurdere Pengene, satte hun dog

Dannelse over disse. Hun søgte derfor lige til sin Død at danne

sin Aand, og lagde ved Børnenes Opdragelse megen Vægt paa

en almen Aandsudvikling-. Hun holdt ikke af at Pigebørnene

gik i Skole og lod dem derfor bestandig have Privatunderviisning

i Hjemmet og ved denne var hun meget ofte tilstede. Selv læste

hun meget, deels af religiøst Indhold, deels af poetisk. Naar hun

om Morgenen havde gjort sin Ronde igjennem alle Børneværel

serne, hvilket hun gjorde meget tidligt, om Sommeren Kl. 6, satte

hun sig en halv Timestid til at læse en alvorlig Forfatter. »Jeg vil

raade Dem,« sagde hun engang til mig, »at vænne Dem hertil,

paa den Tid er der Ro til saadan Læsning, og man selv opfatter

da det læste friskere og klarere.« Hun lagde megen Vægt paa,

at man ikke sov for længe om Morgenen, og spurgte mig ofte,

naar jeg traf sammen med hende, om hvad Tid jeg nu stod op.