26 / 127
—
19
—
O Sön og Datter! I ane det ei,
Hvad nylig I maatte miste,
Der er en Hilsen fra Fader paa Vei
Til Eder — den al lersidste!
Ja, Sorgen er stor hos dem, han forlod,
Hvis Liv til hans Liv var knytted,
Men störst dog hos hende , der hos ham stod
Ved Leiet og ængstelig lytted,
Hans Manddoms Fryd og hans Alders Trost,
Der aldrig veg fra hans Side —
O hvad er stærkt, som en Qvindes Bryst,
Naar det gjelder at tabe og lide!
Men er Sorgen stor, er Trösten det med,
Hvormed vi fra Graven træde.
»Den Retfærdiges Död er kun et Fjed
Fra Jorden til Himmelens Glæde!«
Saa lyder det höit for Hver, som troer —
Saa lad ham da saligt blunde:
For megen Lykke han skabte paa Jord,
Til ham Himlens nu at misunde!
Gottlieb Siesby.