Kjobenhavnerliv

gjorbe mig onbt for 2)}anben. Dg jeg fnaffer iffe gjerne om bet,

men bog ffal Se toibe, at ©fipperen iffe forlob og ganffe meb tomme

Sommer, ba fyan toettbte fyjem. Øg mine golf toar faagu’ fjetter iffe

flemme. Sa jeg fortalte bem, at ©fipperen nu toeb at mifte ©fib

og Sabning toar tiggefærbig meb Sone og SSørn, toar ber iffe (En,

fom iffe tilbøb en $j$art af ^rifepengene. Sommanbør giffer, fom

Se maaffe fyar fyørt om, fyan fa’e ogfaa til mig, ba fyan engang

traf mig paa Solbboben: „Rønne, Se fyar et gobt §jerte, fyar Se,

Se er en ffiffelig Sapergaft," og faa ftoarebe jeg: „£af, ^)r. Som*

ntanbør, Se er altfor artig. 3J?en finber Se inte, at toeb et Strbeibe

font toort, ber juft inte er faa meget probér i SJioralitet, er bet gobt,

at man ogfaa tcenfer libt paa fine 9)febmenneffer og at man fyuffer

paa, at SBorfyerre fer @n paa fingrene." — „Set fjar Se Ret i,"

fae Sommanbøren, trfyffebe min §aanb og gif fin SSei. Set toar

nof ogfaa fyam, ber fif mig ubncetont til Sannebrogåmanb."

Unbertiben fom Salen paa anbre Saperførere og bere§ SSirtfy*

fcfyaft. ,,©ig mig," fagbe Rønne, fyentoenbenbe fig til fin Sone, „bet

er længftfiben at jeg fyar fet noget til gru SBoIlefen. §ar Su ?" —

„Set er iffe faa længe fiben, fyun toar fyer," ftoarebe ÉZab. Rønne;

„men fytoorfor ffal Su altib faaban fyaane ©taffelen meb at falbe

fyenbe grue?" — „So, jeg falber fyenbe meb ben Sitel, fom fyun

felto fyar tiltaget fig i fine SSelmagt§= og ^oomobgbage, og Ørb=

fproget figer jo: „gruer ffal fyatoe gruenober," fagbe gal'

lne, fyun

flæbte fin Saabe i Renbeftenen." Rei, gattige gjør jeg iffe Rar af,

toeb at toiEe letoe fom en £erremanb og agere ben gine. £>enbe§

— fyan toar faamænb iffe anbet enbReiefanger, og jeg fan fyuffe fyam

mellem bem. 9)£en faa gif fyan fom 9J?atro§ paa Saperi, tjente en

føre for en Rfyeber, fyatobe Sfyffen meb fig og tjente mange $J3enge.

@n banjl $apergaft og Jt’aperiet.