Kjobenhavnerliv

igraelitiff banfier (føofraab Sftetyer?), en ftrengt rebeltg og færbeleg

btygtig forretninggmanb, uten temmelig ubannet og fintpel i fit

bæfen. Ser ffulbe gjøreg et ftørre Saan fyog et engelff §ug, men

betg £Regotiering frembøb ftore banffeligfyeber, fom man iffe funbe

fomme ub oOer. kongen lob Santieren falbe for at fpørge fyam

til 9?aabg, itboiflebe for fyam, fyOab ber Oar i beien for Slfflut*

ningen og fluttebe meb be Ørb: „tøbab er Sereg SDZeniug? §Oab

tror Se, ber er at gjøre berOeb? Seg beeb bet iffe."

„Seg fyeHer iffe, Sereg HKajeftæt," foarebe SKanben og tils

føiebe: „S a ftefyen bie Dcfyfen am Serge."

„$a faa," foarebe kongen, ibet fyan tog en ^rig af fin

©ulbbaafe, „jeg fer jo rigtignof Ojen, men ingen bjerge."

SDfanben, ber albeleg iffe bemærfebe ben SBuf, fyan fyaobe gjort,

troebe, at kongen, ber enbnu beftanbig fyolbt ben aabne Saafe i

^aanben, bob fyam en ^rig, greb t Saafen, tog en prig og fagbe,

mebeng fyan befyagelig inbfugebe ben i D^cefen: „@n ubmærfet Sobaf,

oirfelig en ubmærfet Xobaf."

„finber Se," fagbe kongen, „Oær faa gob, befyolb Saafen,

ben er bog for lille til to."

SBoEfyeim fortætter, fyoorlebeg kongen mere og mere ffynteg

om fyam og i en ©amtale tilfibft tilbøb fyam en faft SInfættelfe

i et af be fongelige kontorer. SSottfyeint unbflog fig for

ZiU

bubet meb, at fyan iffe oar ffiffet til en faaban $|5oft, forbi fyan

iffe let funbe unberorbne fig Slnbreg befalinger og SDReninger. §elft

Oilbe fyan anfætteg i bet biplomatiffe fag. kongen loDebe, at

tænfe berpaa. 9?ogle Sage efter mebbelte £>aucfy SSolIfyeint,

at kongen fyaobe paalagt Ubenriggminifteren at ffriøe til

§r.

bette Oar afgjort, fyOormeb ber Oilbe fyengaa en længere Sib, ffulbe

S®, i SJfettemtiben ubføre forffjettige Slrbeiber for kongen og benfytteg

inb paa. Se Slrbeiber, fyan fyaobe at ubføre, Oare i bet bæfentligfte

Æntner, fyan fyaobe at befyanbte, næOner fyan bet af kongen opgtdne

22 7