Kjobenhavnerliv

greberif ben ©jette og Dr. 2Bottf)eim.

231

Dberffriften „£>bab !att bet fyjætpe?" ffreben af $rof. SDabib*) fyabbe

gjort kongen faa opbragt.

Seg tog Stabet og !unbe fun otierftabiff tæfe Strtiflen, tfyi

kongen t»ebbteD at gaa frent og titbage og gab fig af og tit tit at

tromme meb fingrene paa f orbet. ©aabibt jeg i £>aft funbe fe,

gif Strtiften i bet f æfenttige ub paa, at ©anmarf iffe burbe gine

sjSenge tit ftore luftninger, ba enfyber ©tormagt funbe tage bet,

naar bet fatbt ben inb; man funbe bog iffe forfyinbre bet.

Ubtatetfer af ben Sirt maatte, font jeg jo meget bet inbfaae,

bfybt frænfe kongen, ber bar ftott af fin Strmee og fin $taabe.

©a jeg fyabbe tagt Slbifen meb en sJh)ften paa §obebet, fagbe

^oitgett.

„9?aa, fybab figer £>e bertit? (Sr bet iffe Srtyffefrifyeb nof

og mere, enb ^otf efter 9iet og f ittigfyeb fan fortange? Dg fybab

mener S)e faa ont §r. ^3rofeåforen§ Slrtifet?"'

Seg bibfte iffe, fybab jeg ffutbe fige, og nøiebeg meb, ibet jeg

atter rfyftebe paa £>obebet, at ubbrfybe: „S^æbfomt!" ba ber iffe fatbt

mig noget Stubet inb, og jeg bog gjerne bitbe ubtrfyffe min ©tjmpatfyi

meb ben frænfcbe Sftonarfé $øtetfer. „Sa bift," ubbrob kongen;

„ræbfomt, bet er bet rette Drb."

Dprigtig tatt, bar Drbet iffe bet rigtige, tfyi Slrtiften fortjente

næppe at betegneg font affffyetig, ba ben fun bar et meb attefyaanbe

Siraber, fyøittrabenbe $toffter og forftibte boftrtnære grafer ubfpæffet

uffabetig. Sitfffynbet af ungbomntetig farme og af ben ^engibenfyeb,

cg nærebe for kongen, fybté Sragten gif ub paa at gjøre fit $otf

Ifyffetigt og berfor bteb frænfet af et $oteri, font enten af boftrinære

$orbomnte etter af potitiff ^ortffynetfyeb, traabte, for at tale meb

nbførtigt at befbare „^æbretanbeté" Stngreb.

tt bette bteb mig

titlabt, er bet oberftøbigt at omtate."

SBoUfyeiut gab fig nu ifærb meb Slrbetbet. §an ffreb fro*

*) Set antogeå atminbelig, at SofjanneS §age oar gorfatteren.