NyhavnNyhavn

D en , d e r fu lg te efter ham , vilde lid t efter kunn e se ham fo rsv inde

in d over den lille, snævre G a a rd i N y h av n N r. 1, helt oppe ved K on

gens N y to rv , og lu sk e n ed i den bo rtgem te V in kæ ld e r K ahy tten . V alde

v idste p ræ cist som et U rvæ rk , naar K ah y tstid en var inde. H a n ku nd e

føle d et paa sin gennem m ange A a r og R om to d d y e r m øjsomm eligt

samm en sparede P od ag ra og G ig t; naar d et beg yn d te a t træ k k e heftig t

i den Venstre S to retaa og væ rke over de brede R y g sty k k e r, saa var det

lige ved de S tunder, da d et va r passende at sæ tte K u rs stik m od N r. 1

fo r at d y k k e ned i K ah y tten s blide, salige D u n k e lh e d og gøre B esked

ved S tam bo rd et, hv o r de Samm ensvorne ven tede i hellig E n fo ld bag

D om ino b rik k e rn e paa en R evanche m od V alde, h in uovervindelige

M ester i D om ino sp illets k larh je rned e K unst.

M en den V elkom st, som den gam le fik her, var ikke den samme

glade og larm ende, som n aar han d u k k ed e op i de m un tre Kæ ldere

længere nede i S triben . D e r var stille som i en K irke, naar V alde i

sine h ø jsk a fted e R ø jsere tra a d te in d i d e t to b ak sta ag ed e Lokale og

m ed en langsom , næ sten h ø jtid e lig Bevægelse strø g T op sejlet. O v re fra

B agg rund en k ik k ed e de forskellige ensomme S tam gæ ster et flyg tig t

S ekund op fra deres A v iser og n ikk ede ven ligt genkendende til ham ,

hvo refter de strak s igen op to g den afb ru d te Læ sning. D en gamle

hæ ng te K ask etten til H v ile paa en led ig Knage og lod sig sind ig t

falde ned i Sofaen ved S tam bo rdet, hvo r Rodem esteren, H a ttem ageren

og T e a te rd ire k tø re n sad og ven tede. H an sagde ikke et O rd , men

løftede en b a rk e t T omm elfinger lige i V ejret, som om han vilde prøve,

hvor m eget V in d de r var, før Sejlene blev sat. K yperen b ag D isk en

op fa tted e ly n sn a rt det hemmelige T egn og b rag te en isko ld H o f i

G alop .

A k , den, d e r vilde slaa O lie-V ald é i D om ino , sku ld e staa tid lig t op!

D er g*aar Sagn i K ah y tten om, a t d et er sket en G a n g — en eneste

G ang. En slu d fu ld E fteraarsaften ram lede D ø ren p lud selig op til den

hyggelige V in stu ekæ ld e r, som om d et var ved et vo ld som t V in d stø d ,

og ind tra a d te en F remm ed. Ing en i K ahy tten k en d te ham , ingen

havde fø r set ham noget S teds i N y h av n , og da han var gaaet, var der

ingen, som b ag efter rig tig t ku nd e hu ske, hvo rd an han saa ud . D o g

foresvævede d e t de fleste, at han paa en fo ru nd e rlig M aad e havde

m ind et om O lie-V ald e selv. H a n havde væ ret k læ d t paa samme V is

i en sto r, m ø rk Kavaj, han s H a a r havde væ ret h v id t og strid t som

V aldes, og han havde ogsaa stav ret ru n d t i langsk afted e Sk ipperstøv

ler. Skøn t d e t saa a abenbart var første — og sid ste G an g , denne m y

stiske F remm ede satte sine Ben i K ahy tten , op fø rte h an sig ganske,