NyhavnNyhavn

Hænder lægger sig varsomt til Rette under den Fremmedes Jakke*

opslag. Nu blot et lille Skridt frem og en hastig Stange-Buh-Bevægelse

— saa er Skallen deri Men Søren tøver. Med en indædt elskelig og

indsmigrende Tone taler han godt for det lille Lam:

— Naa, lille Far, ska’ vi to snakke lidt sammen, inden der sker

videre i Sagen . . . ska’ jeg gi’ dig en lille Afpudsning af din Op

træden, dit dumme Drys, eller ka’ du hjælpe dig sel’?

Søren slipper Taget i Jakken og træder et Skridt tilbage. Han be

høver ikke at gaa videre. Lille Far

har

forstaaet. Han holder Flytte

dag med sin Bajer til den anden Ende af Gap Horn for at begynde

at interessere sig for noget Skyts, der ikke saa aabenbart som Katinka

falder ind under Søren Bramfris private Ejendomsret.

Nyhavns populære Sangerpar Bob og Kiss, han lige saa rund og

gemytlig, som hun er gnistrende sort Zigeunerske, har lige givet os

en lille een paa deres Guitar og Banjo. Nu spiller det flotte Femmands-

Orkester op i den store Dansesal, en bragende Marchmelodi, som lange

Eva straks stepper ud i med en af sine raske Nyhavnsdrenge i den

gængse Uniform: Sixpence, Sømandssweater og mørkeblaa, vide Buk

ser, holdt oppe af en stram Læderrem. Nyhavn har ogsaa sin egen

Dans, som ikke kendes andre Steder i Byen, det skulde da lige være,

hvis en Sømand en Aften ved en Fejltagelse gik i Land paa Dyrehavs

bakken. Den danses bedst til en skingrende Militærmarche, og den

bestaar i at holde Takten i en lang og tæt Gaa-gænger-Oirifavnelse af

hinanden. »Roskilde Landevej . . . uj aa gaa!« raaber Pigerne til deres

Sheik, naar Musiken sætter i med den rigtige Melodi.

Eva er lang og lys og smækker — første Klasses »Skyts«. Flun gør

Lykke, og hun ved det selv. Hun er kræsen i Valget af sine Partnere,

efterhaanden som Aftenen skrider frem. Hun kan være ætsende ironisk

i sine Replikker. Hør nu, hvordan hun afskediger en af Drengene,

der ikke har kunnet slukke hendes Tørst med tilstrækkelig mange

Hoffer efter Dansen:

— Glid med daj, dit Luksusrær . . . du ær hjærtelig vælkommen,

naar du gaarl

Saa falder hun et Øjeblik til Hvile ved den sidst ankomne Styr

mands Bord og finder sig roligt i, at han ta’r lidt fast om Livet paa

hende for at konstatere, om Mor har Skabelonen i Orden. Men tænk

det Fjols, han bilder sig ind, at han har faaet Fribillet til hele Biograf

forestillingen, for hans barkede Næve bliver mere og mere nærgaaende,

og tilsidst maa Eva med et velrettet Spark over Idiotens Skinneben i

al Stilfærdighed minde ham om, at en Kvinde ikke synes om, at