NyhavnNyhavn

samme ugentlige Rute, den klogeste og mest trofaste af alle Skibs

hunde i Nyhavn, og naar Molly faar Landlov, staar enhver rask Køk

kenpige i de smaa Kælderbeværtninger i hele Striben parat med et

Koteletben, selv om det nok saa meget er Tirsdag og kødløs Dag.

Nede i den lille Kahyt bag Skibsprovianteringshandelen udveksler

gamle Jakob og Skibshandleren imens deres Meninger om alt, hvad

der er passeret af stort og smaat i Havnen siden sidst. Hernede hænger

uafvendeligt Lugten af Tovværk og Tjære, blandet med Købmands

bodens krydrede Dufte af Spegepølser, Oste, Bolsjer, Citroner og

Klipfisk. Man kunde give Skipper Jakob Bind for Øjnene og føre

ham i uafbrudt Karusseltempo Verden rundt fra Sted til Sted — i det

Sekund, man atter Nord fra lod ham nærme sig det gamle Nyhavn,

vilde han allerede ved Helsingør begynde at snuse kraftigt med den

velvoksne Skippernæse for derpaa straks at erklære:

— I kan ikke narre migi Nu er vi hjemme igen . . . jeg kan kende

Lugten, der siver op nede fra Mester Aldenborg!

I en Menneskealder har Mester Aldenborg drevet sin Forretning

som Skibshandler i Nyhavn, og han har ikke tænkt sig at vige endnu.

Han er trofast mod Havnen som den mod ham i gode saavel som i

onde Tider. Da den Dag kom, da det for Alvor begyndte at knibe

med Tobakken, resolverede Mester Aldenborg højtideligt:

— Mine Søfolk skal i hvert Fald ikke mangle Cigaretter paa Søen,

saa længe de endnu lader sig skaffe med Besvær i Landl

Han var en lang, streng Vinter igennem den eneste Skibshandler i

Danmark, som sørgede for, at hans Kunder til Stadighed blev for

synede med Cigaretter, hvor de end befandt sig med deres Skibe. Han

sendte Pakker til alle Havne, lige fra Bornholm til Vestkysten, og

hvor den lyseblaa, liflige Røg steg op mod den triste, graa Vinter

himmel, blev Mester Aldenborgs Navn og Nyhavn Nr. 13 lovprist

længe og inderligt. For hvad er en Sømand uden en Smøg?

Søfarende Folk, som har været i London og set lidt mere end Charlie

Browns Knejpe og W est India Dock Road, kan berette om et vældigt

flot Stormagasin i Hjertet af den engelske Hovedstad, som reklamerer

med, at man der kan købe Alt, hvad der findes af Varer i hele Verden.

— Naa, siger Skipper Jakob med et lunt Blink i Øjet, det maa altsaa

være saadan en Biks af omtrent samme Slags som Mester Aldenborgs

her. Tænk, har de osse saadan noget i London! Tjah, Englænderne

kommer sig efterhaanden . . .

Nyhavn lader sig ikke saa let imponere af det store Udland. Dertil