har i Tidernes Løb alt for mange hjemvendte Skippere spundet en
Ende om deres fantastiske Oplevelser i det fremmede. Og hvad Skibs
handleren angaar, saa hævder han selv ikke uden en vis Ret, at han har
et større Udvalg af forskellige Varer end baade Illum og Magasin du
Nord. Kikker man sig om i den hyggelige Butikskælder og i Lager
rummene bagved, finder man i hvert Fald en Masse Ting, som bestemt
ikke kan faas til Købs i Strøgets elegante Stormagasiner. Her staar
Hylde efter Hylde med pragtfulde, gamle Skibslanterner med støvede
røde og grønne Glas, som stammer fra Orlogsværftets oplagte Skibe,
og som Skibshandleren efter at have givet det fine Kobber en gevaldig
Oppudsning let kan afhænde som Antikviteter til Privatfolk. Rundt
om i mange københavnske Rigmandshjem er efterhaanden adskillige
af disse Lanterner havnet, men Lageret synes uudtømmeligt, nye duk
ker bestandig op, man skulde synes, der var nok til at forsyne en hel
Spøgelsesflaade med . . .
Her staar ogsaa til Salg blanktpudsede Dykkerhjelme, Taagehorn,
Sekstanter, Kompasser, Redningskranse, Balancelamper, gamle Ka
hytslamper, der ogsaa er en Attraktion at sælge som historiske Olie-
og Tranlamper. Her faas Tjære, Beg, Tovværk og Værk (oprullet
Tovværk), Hampereb, store og smaa Ankere, Klædninger, Sydveste
og Røjsere. Her er Pølser og Oste, Kartofler, Grøntsager, Smør, Fedtr
01 og Frugtsaft, her er alt i Konserves: Boiled Beef, Gullasch, Forloren
Skildpadde, Lobescowes, Leverpostej og Marmelade, her er Rødspæt
ter, Makrel og Aal. Og mellem hele denne Rigdom af Varer gaar
Mester Aldenborg urokkelig rundt og tager sit Bestik af Dagen i N y
havn, tilfreds og tillidsfuld overfor alt og alle, respekteret og afholdt
selv af Bumserne, som han læmpeligt jager væk, hvis de ligefrem blo
kerer Nedgangen til Skibshandlen i deres Driverlivs langsomt hen
faldende Attituder.
Hos Mester Aldenborg kan den desorienterede, der tvivler om N y
havns gode Moral, faa læst og paaskrevet. I Nyhavn hersker den Dag
i Dag Tilstande som paa Frode Fredegods Tid. Det er, hvad den
uvidende kan faa at vide hos Skibshandleren. Og er det ham ikke nok,
saa kan han faa det bevist gennem den Kendsgerning, at samtlige
Beboere i den Ejendom, hvor Skibsprovianteringshandelen ligger, uden
videre gaar med Nøglen til den i deres Lomme! Forklaringen er den,
at da Krigens onde Tid ogsaa naaede vore Kyster, og det blev nødven
digt at være forberedt paa lidt af hvert, saa blev den gamle Skibshandel
udpeget til at fungere som Beskyttelsesrum, og Mester Aldenborg gik
ind paa det uden nogen Ophævelse. Enhver af Beboerne kan naar som
44