9 / 99
NYHAVN ! NYHAVN !
Nyhavn har i vor Tid som Emne fristet baade Byhistorikere, Digtere,
Komponister, Malere og Forfattere af Filmsmanuskripter, som hver
ud fra deres kunstneriske Forudsætninger har søgt at give et Billede af
dette klassiske Hjørne af København. Det kan næsten se ud, som om
Nyhavn først i disse Aar rigtigt er blevet »opdaget«.Er det, fordi man
frygter, at Dødsdommen nu inden længe ogsaaskal være fældet over
dette maleriske og enestaaend'e Byparti i Saneringens hellige Navn?
Ser man allerede i Aanden hele den kulørte Stribe paa Solsiden vige
Pladsen for et stilfuldt, moderne og dødkedeligt Beboelseskvarter, saa-
dan som vore Byplanlæggere har ymtet om? Er det derfor, man nu
saa ivrigt søger at holde det gamle Nyhavn fast — i topografisk
Skildring, i et Digt, i en Melodi, paa et Maleri
eller
i en Film?
Men Opgaven er uløselig. Hvordan indfange denne uhaandgribelige
Stemning, som paa alle Tider af Døgnet hviler over de morsomme,
gamle Rønner og Gaarde med deres glade Banjospil i Kælder og Stue,
med de faldefærdige, hvidskurede Trappegange og de hundrede af
halvskjulte Smuthuller, Svalegange og Lofter? Og Livet, som leves i
Nyhavn, hele dette Galleri af mere eller mindre fantastiske Skikkelser,
som her vrimler af, og som vil blive underligt hjemløse den Dag, da
det gamle Nyhavn forsvinder — hvordan holde det fast i en Bog, paa
et Billede, i en Film? Det vil kun blive til blege Skygger af en Virke
lighed, som var engang, og som vi maaske vil faa svært ved at over
bevise vore Efterkommere om Sandheden af.
Allerede nu er Nyhavn jo ved at blive Myte. Et og andet, som man
vil finde i denne lille Bog, beviser det. Digt og Virkelighed løber sam
men, og til sidst ved vi ikke, hvad der er hvad. Nyhavn uden en
Skipperløgn af de gode, gamle, rigtig ramsaltede kunde ikke tænkes.
5