NyhavnNyhavn

denne Skolevej, som deres Forældre ikke saa paa med alt for stor

Tryghed. Nyhavns Renommé blandt Stadens pæne Borgere var vist

ikke det bedste dengang. Der patrouillerede aldrig mindre end seks

Politibetjente fra Store Kongensgades Station hernede, de var alle

kæmpestore og stod under Kommando af to ikke svagere byggede

Inspektionsbetjente. I vore Dage gaar der kun to menige Betjente og

ingen Inspektionsbetjente. Der er faldet Ro over Livet i Nyhavn. I

sin T id var der ogsaa et Værtshus baade i Kælderen, Stuen og paa

første Sal i hvert eneste Hus paa Solsiden, foruden adskillige i Side

gaderne. Nu er Antallet af Beværtninger gaaet betydeligt ned. For

øvrigt er der vist nok ingen Steder i Verden, hvor Værtshusene saa

ofte skifter Navn som i Nyhavn. Den nuværende Nyhavns Skipperkro

i Nr, 27 hed i mange Aar Café Bulbjærg og kom senere gennem en

Aarrække til at hedde Café Shanghai; endnu i Pryglemesterens Tid

her hang Café Bulbjærgs gamle Træskilt i Gaarden bag Nr. 27.

»Hyttefadet« i Nr. 25 hed tidligere i mange Aar »Gammel Jylland«.

Foroven er fortalt om Carl den Femtende, der blev til Café West,

og saadan kunde man blive ved.

Nyhavns Værtshusland strækker sig faktisk ud over hele Kvarteret

lige fra Kongens Nytorv til Udmundingen af Renden oppe ved de

gamle Pakhuse, saaledes at Sidegaderne naturligt kommer til at høre

med dertil. Ogsaa i Store Strandstræde er der Stænk af Nyhavns

stemning, naar Stamgæsterne fra Kvarterets Skibsrederier og andre

Handelskontorer ud paa Eftermiddagen dukker op i Melbyes Vin

stue. Indehaveren, den stoute tidligere Underofficerer i Infanteriet Jo

hannes Melbye, er en særpræget Skikkelse, der ogsaa maa regnes

med til

Galleriet

af Nyhavns-Personligheder

før

og nu. Han er Spe

cialist i gamle Soldaterhistorier, en brav, dansk Landsoldattype af den

gæve Slags fra H. P. Holsts Tid. Populært kaldes han »Blyhatte-Mel-

bye« til Adskillelse fra Købmagergades kendte »Hatte-Melby«, og

forøvrigt er den staaende Vits mellem Stamgæsterne, at mens deres

Fruer gaar om ad Købmagergade, naar de vil have Fjer paa, saa finder

Mændene ganske naturligt Vejen omkring ad Store Strandstræde, der

som der hos dem opstaar en lignende Længsel.

Herude i Periferien af det rigtige Nyhavn standser da vor minde

fyldte Vandring, og Tæppet gaar ned for det brogede Nyhavnsliv før

og nu.

Natten falder paa, og den stemmer Digterens Sind elegisk til den

sidste Sang om hans elskede Nyhavn . . .