NyhavnNyhavn

der tjente i hans Forældres Hus. Trods Bønner og Taarer vilde For

ældrene ikke give deres Minde til Forbindelsen, og fortvivlet derover

og vel ogsaa for at hævne sig lod han sig leje som Reservevægter og

gav sig flere Nætter i Træk til at raabe i den Gade, hvor Forældrene

boede. Derefter begyndte han sit mærkelige Liv som Eneboer. Han

lejede sig et Tagkammer i Store Brøndstræde, og gik rundt fra Dør til

Dør og solgte det af ham selv udgivne Blad »Gammelt og Nyt«. Folk

kaldte ham spøgende »Filosoffen«, naar han dukkede op i Gaden i

sit mærkelige Kostume: en lang, graa Vadmelsfrakke, hvide Lærreds

benklæder, en grov, ikke ganske hvid Skjorte, intet Halstørklæde, et

Par saakaldte Kommissko og hvide Strømper af grovt Uldgarn. J. D a

vidsen, der har fortalt saa mange hyggelige Minder fra det gamle Kon

gens København, beskriver ham som en imponerende Skikkelse, høj og

muskuløs; hans vejrslagne Ansigt med skarpe Kanter og en stor, frem-

staaende Næse manglede ikke et vist ædelt Udtryk, og ud af hans

store, graa Øjne lyste en Forstand, som undertiden, naar han blev

varm under en Samtale, kunde slaa over i Ekstase. Han holdt af at

gøre Vers, som han offentliggjorde i sit eget Blad, hvor han ogsaa

skrev moralsk belærende Fortællinger. Med Aarene udviklede han sig

til en fuldkommen Gnier, skønt han havde arvet og sparet mange

Penge sammen. Han flyttede ned i det historiske Hus i Nyhavn og

indrettede sig yderst spartansk. Hans Bohave bestod af en daarlig Seng,

et gammelt Chatol, et vaklevornt Fyrretræsbord og et Par ormstukne

Stole samt nogle Bøger i en Reol. Men i en Kiste under Sengen og i

et Skab i Væggen opbevarede han sine Obligationer og ikke saa faa

kontante Penge, Guld og Medailler. Ingen opvartede ham, han gjorde

selv rent og fejede, og man kunde hver Morgen se ham hente Vand

i en Krukke fra Gadeposten.

Hos denne Særling dukkede nu i April 1836 den unge Worm op

og bad om at faa Informationer i Fransk. Worm havde hørt om

Tønders Rigdom og besluttet at bemægtige sig den. Tønder følte sig

smigret og indvilligede i at give ham Undervisning i Fransk for en

Mark Timen. Worms oprindelige Tanke var vist kun at bedøve Tøn

der og saa tage hans Penge. En D ag i Juli medbragte han to Butter-

dejgskager, hvoraf den ene var bestrøet med Opium i et fint Lag, og

han fik virkelig Tønder til at spise Kagerne, men der viste sig ingen

Virkning. Et Par Dage efter begav han sig atter derhen med det Forsæt

at kvæle Tønder, hvis et nyt Forsøg med Opium ikke skulde lykkes.

Tønder, som nok havde syntes, at Kagerne sidste Gang havde en

underlig Smag, vilde nu ikke nyde noget. Worm tog da et Stykke