84 / 99
dige Udskud af Menneskeheden, er det dig eller mig, der er Kreatur
trækker? Hvis jeg gjorde dig din Ret, saa knaldede jeg dig saadan en
over Flaben, at dit fine Overskæg, Din høje Hat og det hele forsvandt
med det sammel
Kammerherren var øjeblikkelig klar over, at han var gaaet galt i
Byen og trak sig ilsomt tilbage op ad Herluf Trollesgade, mens Peter
Ordrup raabte efter ham:
— Ja, skrap du bare a ’, dit fejge Dyr, din elendige Kryster . . . og
bland dig ikke en anden Gang i en ærlig Kretaturførers Arbejde!
Saadan var Peter Ordrup. Han var Ven med Pryglemesteren, og det
kan man jo nok forstaa. De var i Stand til at komme paa Talefod
med hinanden de to. En Aften mødte Pryglemesteren ham paa Hjør
net af Kongens Nytorv og Nyhavn, og Peter syntes at være i usæd
vanlig godt Humør.
— Jeg har faaet mit eget Hjem, sagde han, et øndigt Hjem, kom
straks med og se det, saa skal vi have en rigtig hyggelig Aften! Har
du nogen Varer,, vi kan tage med?
Pryglemesteren havde to Flasker Snaps, to Flasker 01 og for 5 Øre
Figner. Men hvordan var det med den øvrige Proviant?
— Det skal du ikke bryde dig om, erklærede Peter, for min Kone
er i Byen, og hun kommer nok hjem med noget til os senere. Kom
nu bare med!
Peter Ordrup førte Pryglemesteren til Smedens Gang, den lille
Gyde, som i sin T id stødte ud til Vingaardsstræde. Der gik de ind
i en Baggard og op i et Hus. Da de var kommet op paa 4. Sal, spurgte
Pryglemesteren forpustet:
— Nu skal vi vel ikke længere?
Men det skulde de, de skulde endda to Etager højere, op ad to
faldefærdige, lange Hønsestiger, den sidste af dem manglede to Trin
i Midten, saa de maatte løfte sig op i Armene, men omsider naaede de
da derop. Det var et temmelig stort, mørkt og støvet Tørreloft, hvor
Blæsten stod ind fra alle Sider. I Gavlen var et Vindue, hvor Ruden
var erstattet af en gammel »Social-Demokrat«, der var sat op med
Tegnestifter. M idt paa Gulvet stod et Havebord af rustent Jern og en
lille Kogekakkelovn, stoppet op med Papir. Paa Bordet anbragte Peter
Ordrup nu et lille Julelys, som han tændte, hvorpaa han begejstret slog
ud med Haanden og sagde:
— Her ser du, min gamle Ven, nu er jeg kommet paa den grønne
Gren! Alt hvad der staar her, kalder mig for Herre! Jeg har gennem-
8 0