85 / 99
gaaet meget i mit Liv, jeg har døjet meget ondt, men endelig har jeg
faaet mit eget hyggelige Hjem! Og du skal se, hvilken Udsigt her
er om Dagen herfra ind over Magasin du Nord og Kongens Nytorv
og det kongelige Teater. Værsgo, ta’ Plads i Lænestolen!
Det var Kogekakkelovnen, han mente. Selv satte han sig paa Kan
ten af Bordet. Da de havde siddet nogen T id og drukket det meste
af de to Flasker Snaps, lød der pludselig et frygteligt Rabalder henne
ved Stigen, og ind ramlede en Kvinde. Skal man tro paa Prygle
mesteren, saa hun ud som det værste Vrag af et Kvindemenneske,
nogen kan forestille sig — værre end Fælleddronningen! Hun havde
to »blaa Øjne«, og det ene Øre hang, forkrøllet og forslaaet, omme bag
i Nakken.
— Naa, sagde Peter Ordrup, maa jeg forestille for dig, min gamle
Ven, det er min Forlovede, Marja, tidligere norsk Præstedatter, men
efterhaanden hjemmevant paa disse Breddegrader. Lad os saa se, om
lille Marja har noget med hjem til os, for vi kan jo ikke klare os med
Brændevin alene!
Det viste sig snart, at han havde sendt Marja ud at betle. Frem af
Kjolelommen trak hun en Tændstikæske med nogle Mønter. Der var
flest Kobbermønter, men med en enkelt Tiøre iblandt. Peter greb den
straks med et Grin og sagde:
— Uha, der er Sildeglimt, det er til Far her!
Hvorpaa han stak Tiøren i Vestelommen for derefter at begynde
at bebrejde Marja, at hun allerede var kommet hjem, naar hun kun
havde saa lidt i Æsken.
— Men, docerede han, det er ogsaa forkert at lægge det an paa
den Maade. Du har jo slet ikke faaet Wivel og de andre fine Steder
med, naar der er Lukketid dér, og det rige Publikum strømmer ud.
Der er ikke andet for: Du maa ud igen og tigge, naar Klokken er tre
Morgen . . .
Og vendt mod Pryglemesteren fortsatte han med løftet, belærende
Pegefinger:
— Jah, det er ikke saadan, man maa staa tidlig op, hvis man vil
have noget ud af det. Den Fugl, der flyver aarie ud, finder Frø inden
Aften!
Saadan var Peter Ordrup, men hans Endeligt blev ogsaa derefter.
En varm Sommerdag i Nyhavn væddede han 1 Kr. med Prygleme
steren om, at han saa let som ingenting med alt Tøjet paa kunde
svømme fra Nyhavns Hoved over til Færgestedet ved Trangraven.
81