130 / 251
aner man glimtvis en Hersker af ualmindeligt Format, —det kunde vel ogsaa
vanskeligt tænkes, at den kloge Dronning Margrete skulde have udset en
ganske underordnet Person til at efterfølge hende paa det treenige Nordens
Tronstol.
Der var nu skabt yderligere Vækstbetingelser for Byen, og dens Havn fik
voksende Betydning, efterhaanden som Borgernes Rettigheder udvidedes,
medens de udenlandske Købmænds Privilegier samtidig indsnævredes.
Vi gaar helt frem til Christian den Fjerde, hvis mange monumentale Byg
ninger stadig staar som et Vidnesbyrd om hans Virketrang. Han var vor
første Søkonge, og han havde et aabent Blik for Havnens Betydning.
Under ham blev Kongens Skibshavn udgravet (der, hvor nu Det kongelige
Biblioteks Have er beliggende), den blev flankeret af henholdsvis Tøjhuset
og Proviantgaarden, saaledes at Orlogsflaaden kunde færdigudrustes i selve
Havnen og gøres klar til at staa til Søs, uden at eventuelle Fjender i Forvejen
vidste noget derom.
Siden sluttede han Kontrakt med Ingeniør Semb om Christianshavns An
læggelse, og et Par Aar senere udskreves en Skat som Hjælp til „en Befæst
ning at lade forfærdige, vor Skibsflaade, Tøjhus, Slottet og den gamle By,
som største Agt paaliggende er, til Defensión og Forsikring“ . Den nye By fik
Købstadsprivilegium i 1639, men bevarede dog kun sin Selvstændighed i en
Menneskealder.
Skønt Byens Stormænd kunde faa gratis Byggegrunde i den nye Stad, gik
Bebyggelsen dog noget trægt i Starten, men Kongen tog resolut fat paa Op
førelsen af en Dæmning og en Vindebro, som kunde fremme Samkvemmet
mellem Christianshavn og Hovedstaden.
Ifølge Reesen blev dette Foretagende mødt med en Del Skepsis, ja endog
„anset for en Umulighed, fordi den stride Strøm med saa stor Magt rundte
der . . .“ , men samme Forfatter resolverer dog bagefter, at „Hans Majestæts
Skarpsindighed og Fornuft brød gennem det altsammen“ . Broen kaldtes
skiftevis Amager Bro, Langebro og Christians Bro.
Uden for Tøjhushavnen rejstes det berømmelige Kjøbenhavns Vartegn
paa den lave „Jomfrugrund“ eller „Havfruegrund“ , der var farlig for Sej-
98