Previous Page  130 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 251 Next Page
Page Background

aner man glimtvis en Hersker af ualmindeligt Format, —det kunde vel ogsaa

vanskeligt tænkes, at den kloge Dronning Margrete skulde have udset en

ganske underordnet Person til at efterfølge hende paa det treenige Nordens

Tronstol.

Der var nu skabt yderligere Vækstbetingelser for Byen, og dens Havn fik

voksende Betydning, efterhaanden som Borgernes Rettigheder udvidedes,

medens de udenlandske Købmænds Privilegier samtidig indsnævredes.

Vi gaar helt frem til Christian den Fjerde, hvis mange monumentale Byg­

ninger stadig staar som et Vidnesbyrd om hans Virketrang. Han var vor

første Søkonge, og han havde et aabent Blik for Havnens Betydning.

Under ham blev Kongens Skibshavn udgravet (der, hvor nu Det kongelige

Biblioteks Have er beliggende), den blev flankeret af henholdsvis Tøjhuset

og Proviantgaarden, saaledes at Orlogsflaaden kunde færdigudrustes i selve

Havnen og gøres klar til at staa til Søs, uden at eventuelle Fjender i Forvejen

vidste noget derom.

Siden sluttede han Kontrakt med Ingeniør Semb om Christianshavns An­

læggelse, og et Par Aar senere udskreves en Skat som Hjælp til „en Befæst­

ning at lade forfærdige, vor Skibsflaade, Tøjhus, Slottet og den gamle By,

som største Agt paaliggende er, til Defensión og Forsikring“ . Den nye By fik

Købstadsprivilegium i 1639, men bevarede dog kun sin Selvstændighed i en

Menneskealder.

Skønt Byens Stormænd kunde faa gratis Byggegrunde i den nye Stad, gik

Bebyggelsen dog noget trægt i Starten, men Kongen tog resolut fat paa Op­

førelsen af en Dæmning og en Vindebro, som kunde fremme Samkvemmet

mellem Christianshavn og Hovedstaden.

Ifølge Reesen blev dette Foretagende mødt med en Del Skepsis, ja endog

„anset for en Umulighed, fordi den stride Strøm med saa stor Magt rundte

der . . .“ , men samme Forfatter resolverer dog bagefter, at „Hans Majestæts

Skarpsindighed og Fornuft brød gennem det altsammen“ . Broen kaldtes

skiftevis Amager Bro, Langebro og Christians Bro.

Uden for Tøjhushavnen rejstes det berømmelige Kjøbenhavns Vartegn

paa den lave „Jomfrugrund“ eller „Havfruegrund“ , der var farlig for Sej-

98