134 / 251
havn fordyres noget ved, at Størstedelen af vor Landbrugseksport gaar over
andre Havne, saaledes at Trampdampere maa gaa i Ballast fra København.
Alle Landets store Rederier, med
0
. K. og D. F. D. S. i Spidsen, har Hjem
sted her, og tre Femtedele af hele Landets Dampskibstonnage samt tre Fjer
dedele af Motorskibstonnagen er hjemmehørende i København.
Biskop Absalon havde en heldig Haand, da han i sin Tid befæstede den
lille Flække og gav den Navnet Købmændenes Havn, men selv den mest
fremskuende kunde vel ikke have forudset den Udvikling, vor Hovedstad har
gennemløbet i Aarhundredernes Løb, en Udvikling der har gjort den til den
førende By i Norden.
Det kan synes noget overdrevent, naar man kalder København „Byen med
de skønne Taarne“ , for det er slet ikke saa faa udenlandske Stæder, der rent
taarnmæssigt fuldstændig fordunkler vor egen Hovedstad. Naar den stadig
har kunnet hævde sit Tilnavn, skyldes det dens ovenud dejlige Indsejling.
Efter at have passeret de idylliske (desværre alt for idylliske!) „Forter“,
Middelgrunden og Trekroner, staar man ind mod Langelinjemolen. Til den
modsatte Side ser man Refshaleøen, og forude hæver Byen sig som paa en
Præsenterbakke over det flade Land, —med Taarne og Spir.
De fleste Havne Verden over ligner hverandre: I Havnebassinerne ligger
Skibene tæt sammenstuvede, Vandet er utrolig snavset, Larmen er øre
døvende, et tykt, klæbrigt Lag Sod og Kulstøv breder sig overalt. Hvor
anderledes venlig, lys og ren er ikke den Velkomst, København byder den
Fremmede!
Langelinje selv er ét enestaaende, storslaaet Parkanlæg med Skulpturer
og yndefulde Beplantninger, indrammet af det blinkende Vand, af Kastels
havens ærværdige ældgamle Trækroner og af Toldbodvejs Alléer. Hvor
finder man paa den ganske Jord et Havneindløb som dette! Den Fremmede
føler med det samme, at dette er Hans Christian Andersens Eventyrland!
De opstillede Skulpturer fortæller ham, at her vralter tamme Isbjørne om
kring paa Gaden, her slikker yndefulde, ungpigespæde Havfruer Solskin
paa en Sten i Havstokken, medens en vældig Jættekvinde pløjer med sam-
102