139 / 251
Københavns Havn set fra Langelinje
Sv. Saabye
Mangen ung Provinspige, der kommer til København for at tjene, bliver
indfanget af Nyhavns-Halløjet og bryder med sin borgerlige Tilværelse, be
snæret af den tilsyneladende sorgløse Stemning, som hersker, hvor Øllerne er
gratis og alle er rige, saalænge en af dem har Penge paa Lommen.
. . En Banjo lokked, et Værtshus drog.
Et Pust af Verden imod dem slog.
De glemte K. F. U. M. og K.,
thi Kældergulvene laa paa skraa ..
En Dag forsvinder de igen ud af Billedet. Ingen savner dem, ingen be
græder en ødelagt Livsskæbne, for Værtshusene interesserer sig ikke for
Tragedier. Og Livet gaar videre, planløst og ødselt og tilsyneladende sorgløst
som før.
Vi har hidtil kun talt om det brogede Leben, der udfolder sig i de dunkle
Kældere, hvor de kulørte, snavsede Papirsguirlander duver svagt, hvergang
107